I 1876 blev hendes skelet gravet op efter ordre fra dronning Victoria og derefter genbegravet i Chapel of St. Peter ad Vincula
Herregårde og spøgelser hører ligesom sammen, og de luftige personer
fremstilles ofte som slægtninge til de nuværende ejere. Man siger
ligefrem, at ethvert slot eller herregård med respekt for sig selv gerne
har et spøgelse eller flere med en historisk tilknytning til stedet, og
det er da en sjov og underholdende tanke.
Når "professionelle" ghostbusters opsøger disse steder for at finde spøgelser, bliver det dog ofte lidt for morsomt.
Det vigtigste ved okkulte fænomener er, at det formentlig er de samme neurologiske forhold, der skaber indtrykket af spøgelser som af religiøse oplevelser. Da spøgelser ikke har den samfundsmæssige betydning som religiøse "åbenbaringer", så ser jeg dem ikke som hverken truende eller skræmmende, selv om det ofte er det, de forventes at være, når de dukker op rundt omkring. Jeg opfatter dem snarere som et interessant og underholdende indslag og ville iøvrigt gerne have, at forekomsten af spøgelser blev opgivet til fordel for et indgående studium af religion og religiøse begivenheder, da den blinde tro på dem udgør en virkelig fare for mennesker og samfund.
Der er ingen tvivl om, at mange efterladte har fået trøst for deres tab ved at forestille sig, at deres kære stadig er hos dem. At miste nogen, man holder af, skaber simpelthen en længsel, der gør én mere modtagelig for sådanne indtryk. Nogle oplever en "tilstedeværelse" i deres dagligdag, andre ser de afdøde i drømme, og det er alt sammen meget forståeligt, når man tænker på deres sorg. Det gør bare ikke disse spøgelser til virkelige fænomener, for her er det igen troen, der bærer læsset. Er der spøgelser, eller er der ikke? Et godt spørgsmål, der ikke rigtig kan besvares, når de kun optræder for én person, men ikke for alle ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar