Eunukkerne

En såkaldt "kastrat-sanger", der optræder i kvinderoller i operaer efter at være berøvet sin manddom som dreng.
De allerfleste mænd er nært knyttet til deres lem og vil ikke miste det for noget i verden, men nogle har ikke haft en chance for at bevare det, fordi det var i vejen for en social funktion, der kun var mulig for kastrater. De blev eunukker for at bevare deres lyse, præpubertære stemmeleje, der gør det muligt for mænd at optræde i overaverdenens kvinderoller eller for at indgå i en fornem eller ligefrem kongelig mands hof. Her har de tjent som haremsvogtere, tjenestefolk, specielle embedsmænd, etc..

Her ser vi fire Kybele-præster, der kastrerer sig selv for at tjene gudinden. Nogle eunukker var nemlig tilknyttet templer for en gudinde, som de havde ofret deres manddom, dvs. formentlig ud fra deres eget ønske.(Det kan man da i det mindste håbe ...)

Dette er  den sidste kastratsanger, italieneren Alessandro Moreschi (1858-1922). Han fik en karriere og også et familieliv, hvilket var heldigt for ham, da rigtig mange, der blev kastreret, døde under operationen, formentlig på grund af blodtabet.

Kastratsangeren mistede sin manddom inden puberteten, medens den anden gruppe kastrater kunne miste den senere i livet. Det eneste sidstnævnte gruppe skulle var at indgå i en kultur, hvor de ikke formåede at formere sig eller dyrke sex med de kvinder, der var tilknyttet herskeren. Sådan et indgreb mentes at sikre deres loyalitet, fordi de ikke ville være opslugt af sex-ønsker eller egne, dynastiske planer, men udelukkende tjene deres herre, selv om denne jo ofte var den samme, der havde berøvet dem deres manddom. Noget, men åbenbart mente var helt OK, og hvad pokker, de fik jo også muligheden for at få en karriere med hof-titler, flot tøj og andre ejendele, så var der noget at pibe for?