Stalking og et labert mandfolk

Smag og behag er som bekendt forskelligt, og kontordamen Ruth Ann Steinhagen (1929-2012) blev altså så vild i varmen, da hun for første gang så den lithauisk-amerikanske baseballspiller Eddie Waitkus (1919–1972) i 1946 eller 1947, at hun tænkte på og drømte om ham dag og nat. Han var hendes drømmehelt, og hun dyrkede ham med billeder, avisudklip og hjemlige fantasi-scenerier, hvor hun forestillede sig, at han deltog. At hun aldrig havde mødt ham ansigt til ansigt betød åbenbart ikke noget, for hun var helt besat af ham.

Fordi han oprindelig var litauer, fik hun undervisning i dette sprog, men desuden satte hun sig for at få ALT at vide om Waitkus, så hun skaffede også årgangsbøger fra hans skole. Ved hjælp af dem fandt hun frem til, at han havde haft en skolekammerat, hvis navn hun brugte til at lokke ham til et møde på det hotel, hvor både han og hun var indlogeret i forbindelse med en kamp den 14. juni 1949.
Året før havde hendes tysk-fødte familie sendt hende til en psykiater på grund af hendes besættelse af sportshelten, men det gav ikke det ønskede resultat: hun var og blev totalt forgabt i ham. Interessant nok drømte hun  tilsyneladende ikke om at forføre ham, men om at dræbe ham, angiveligt fordi besættelsen fik hende til at lide.

Hvorom alting er, så sendte hun ham en besked, som han troede var fra den pige, han kom sammen med, så han gjorde, som hun bad ham om, nemlig besøgte hende på hendes hotelværelse. Så snart han trådte indenfor, sagde hun, at hun havde en overraskelse til ham, og at hvis hun ikke kunne få ham, så skulle ingen. Derpå trak hun et gevær frem og skød ham uden videre. Han blev hårdt såret, men kom sig efter et par års hospitalsbehandling, og dette tidsrum tilbragte hun til gengæld på et psykiatrisk hospital, hvor man mente, at hun led af skizzofreni.

 

I 1952, hvor hun blev udskrevet, flyttede hun hjem til sine forældre og levede ellers så stille og anonymt som muligt. Eddie Waikus tilgav hende åbenbart, for han gjorde intet for at få hende i fængsel eller forlangte erstatning.

Dette dramatiske forløb blev senere beskrevet af forfatteren Bernard Malamud i bogen "The Natural" (1952), der blev filmatiseret med  Robert Redford og Glenn Close (1984) i hovedrollerne.
Jeg formoder, at man skal have været besat på samme måde som denne kvinde for at forstå hende, og det er da gudskelov de færreste af os, der har prøvet. Måske man også skal være super-sportsfan, for virkelig at føle suget, men selv under de omstændigheder er det jo ekstremt ....