Den uregerlige datter

Kejser Augustus

 Kejser Augustus (63 f. Kr.–14 e. Kr.) besad måske nok en enorm magt og regerede "hele verden", men der var én, han ikke havde styr på, og det var hans datter, Julia den Ældre (39 f.Kr.-14 e.Kr.).

Julia den Ældre

Samme dag, som hun blev født, lod han sig skille fra hendes mor, hans anden hustru, Scibonia, men beholdt datteren, gav hende de bedste lærere og forkælede hende på mange måder. Hun blev opdraget af hans nye hustru, den kultiverede og meget agtværdige Livia, der havde sønnen Tiberius fra et tidligere ægteskab.

Livia

Augustus fandt ikke faderværdigheden nem og klagede over, at han havde to uregerlige døtre, nemlig det romerske kejserdømme og Julia. Noget, der formentlig skyldtes, at Julias rolle som hans datter var at lystre og så ellers producere sønner, der kunne efterfølge ham.

Meget af ansvaret for den unge dame blev dog overført til hendes første mand, hans søster Octavias søn, Marcus Claudius Marcellus, der imidlertid døde to år efter og efterlod den nu 16-årige Julia som enke. Det må både have været en sorg og skuffelse for Augustus, der havde  promoveret ham, så mange troede, at han ville udpege ham som sin efterfølger.

Kejser Tiberius

Nu blev hans stedsøn Tiberius, hvis mor var Livia, presset frem i forreste række, idet Augustus tvang ham til at lade sig skille fra Vipsania, som han ellers elskede og havde børn med, og i stedet gifte sig med Julia, der jo var hans stedsøster. Disse mere eller mindre tvungne ægtefæller havde ikke høje tanker om hinanden, og i år 2 e.Kr. kom det til en kæmpe-skandale, da Julia blev arresteret for utroskab og forræderi. Augustus kunne have fået sin datter henrettet for denne forbrydelse, men nøjedes med at erklære hendes og Tiberius' ægteskab for opløst. Derpå sendte han hende i eksil på en lillebitte ø, Pandateria, idet hendes biologiske mor, Scribonia, ledsagede hende.

Julia den Yngre

Hjemme i Rom voksede skandalerne imidlertid, for Julias datter, Julia den Yngre, blev også grebet i utroskab og derpå forvist, og hendes yngste søn, Agrippa Postumus, blev sendt i eksil på grund af sin støt stigende uregerlighed. Mærkeligt nok, kan man sige, var Julia ret populær i visse kredse i Rom, og der var flere forsøg på at skaffe hende mulighed for at vende tilbage til Rom, men det lykkedes ikke. Augustus gav hende dog en lille pension og forflyttede hende væk fra mini-øen.
Da han døde, tog den nye kejler, nemlig hans stedsøn og Julias tidligere ægtemage, Tiberius, pensionen fra hende, og hun døde kort tid efter. Nogle hævder, at det skyldtes, at hun blev sultet ihjel, andre at hun selv sultede sig af sorg over mordet på sin yngste søn. Hvorom alting er, så så peger den anklagende finger på kejser Tiberius, der jo aldrig havde kunnet lide hende, og som havde mistet sin sande kærlighed, Vipsania, for at indgå et tvunget ægteskab med hende.

Caligula

Julias eftermæle er uløseligt knyttet til hendes efterkommere, nemlig barnebarnet Caligula og oldebarnet Nero. Hun var dog også stedmor-bedstemor til kejser Claudius.