Hvad repræsenterer et menneskes identitet bedst? Ikke en fod eller hånd, en albue eller et knæ, men måske en næse, for den sidder i ansigtet. Nemlig, udadtil er man sit ansigt, medmindre ens krop er så bemærkelsesværdig på grund af deformiteter eller ekstrem skønhed, for så er det måske den, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Ikke desto mindre: ansigtet er det, der udtrykker ens personlighed og at miste det er en livsødelæggende katastrofe. Desværre for Raymond Robinson var det lige præcis det, der skete for ham, da han var en glad og frisk dreng med en tendens til uartighed. F.eks. har han næppe fået lov til at klatre op i meget høje træer for at betragte de fuglereder, han var så optaget af.
Uheldet var ude for hans klatre-eventyr gjorde, at han fik et elektrisk stød, der gjorde hans hud grønlig. Han mistede også sine øje, næse, mund, det ene øre, og hans venstre arm blev ødelagt. En meget, meget trist begivenhed, der tilmed førte til et liv fyldt med chikane, forfølgelse og tilmed vold. Folk frygtede "Den grønne mand", der også blev kaldt "Charlie No Face", og forstod ikke, at han var et offer for en tragisk ulykke og ikke et farligt uhyre. Han tilbragte det meste af sit liv uden venner, men var elsket af sine nærmeste slægtninge.
Selv efter hans død i 1985 så folk i Pennsylvania, hvor han boede, ham som en uhyggelig og truende figur, som de troede var ude efter dem. Legenden om den grønne, ansigtsløse mand fortsatte med at leve blandt dem, der burde have vidst bedre end at forfølge et ulykkes-offer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar