onsdag den 24. juni 2020

Ord som våben

En blandet flok, to såkaldt "sorte", én brun og én hvid, der synes at have det godt med hinanden, men hvad nu hvis den brune og den hvide rotter sig sammen imod de to "sorte" og tiltaler dem med "N-ordet", der regnes for så slemt, at få former for fornærmelse er værre??? Det ville ikke være godt, for dels viser det en voldsom mangel på respekt, dels er det pokkers svært at argumentere imod, selv om jeg nu synes, at de "sorte" snarere er brune.
Sagen er dog den, at manglen på respekt er en konvention, der kun fungerer, hvis begge parter går ind for, at dette altså er yderst fornærmeligt. Uden denne indforståede konvention ville ordet ikke være andet end lige præcis det, det også er, nemlig et ord ligesom alle andre.
Det er så én ting, men der er noget ved denne konvention, der er værre, og det er, at man ved som "sort" at anerkende ordets fornærmende betydning giver modparten et våben, for nu kan det bruges til at genere folk med mørk hud. Hvis man forsøger at undertrykke det, så popper det formentlig alligevel op i situationer, hvor den "sorte" persons modstandere mangler argumenter eller virkelig vil såre nogen med mørk hud. Eftersom det nørk-hudede offer for N-ordet reagerer på det, så ved angriberen, at det er et brugbart våben. Det er altså denne reaktion, der holder liv i ordets funktion og ikke selve ordet ....

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar