tirsdag den 30. juni 2020

Skræmmende nye oplevelser


Ovenstående tegning stammer fra et blad for politifolk fra engang for sådan cirka 100 år siden, og den viser det skrækkelige øjeblik, hvor en ældre herre bliver så voldsomt grebet af rædsel, at han mister forstanden. Noget, der åbenbart ikke regnes for skrupskørt, men snarere som en del af den pris, nogle mennesker måtte betale for at nyde en af den moderne tids nye opfindelser, nemlig toget.
Den "vanvittige" mandsperson forsøger vist nok at springe af dette nymodens helvedes-køretøj, fordi han bare ikke kan acceptere den fart, det skyder.



Når man tænker på vore dages tekniske vidundere på land, til havs eller i luften, så virker det både latterligt og rørende, men samtidig ikke usandsynligt, at nogen kan føle sådan.
F.eks. erindrer jeg en (vist nok sand) historie om en ældre kvinde, der for mange år siden var så gal, så gal på telefonen, fordi hun simpelthen ikke kunne forstå, at det virkelig var muligt at tale med folk langt væk. Hvis hun havde oplevet moderne mennesker med en bærbar telefon med masser af funktioner ud over kommunikationen, ja, så ville hun sikkert have følt, at verden var af lave ....

Hitlers telefon

Nogle kommer imidlertid til at opleve enorme forøgelser af hastigheden, og ingen ved rigtigt, hvad det kan gøre ved deres psyke og fysik på længere sigt: "Den største fart, de fleste af os når at opleve, er de omkring 1.000 km i timen, som et moderne jetfly bevæger sig med, og det er endda langsommere end lydens hastighed på godt 1.200 km i timen ved Jordens overflade. For at gå i bane om Jorden skal et rumskib op på 28.000 km i timen eller 7,8 km/sek. Det er 28 gange hurtigere end et jetfly og godt 23 gange hurtigere end lydens hastighed."


https://videnskab.dk/ud-i-rummet/rumfartens-tre-udfordringer







  





Ingen kommentarer:

Send en kommentar