En talentfuld og sød, ung pige mistede livet på tragisk vis, da hendes high school-kammerat og gode ven, Daniel Joseph Bartelt, voldtog og myrdede hende. De havde ikke været kærester, men omgikkes som venner og havde mange fælles interesser - først og fremmest musik og sang - der gjorde, at de ofte mødtes i forskellige sammenhæng som bl.a. korsang. Derfor var det et stort chok for familie og venner, at det netop var Daniel, der myrdede Jessie, der jo blev regnet for at være en nær ven.
I det hele taget vakte flere af Daniels handlinger gennem nogen tid undren i vennekredsen, hvor han ellers altid havde haft en høj stjerne på grund af sine mange talenter. Man kan sige, at folk lå på maven for ham og applauderede alt, han gjorde. Han blev kort sagt opfattet som en frisk og meget intelligent fyr, og ingen havde sikkert kunnet forestille sig, at han skulle udskifte sin college-plads med en fængselscelle. Ikke desto mindre var det lige præcis det, der skete, for pludselig droppede han ud af college og vendte hjem til sin fødeby, hvor han påstod at have fået et job.
Kort tid efter blev en ung kvinde, der ikke hørte til kredsen omkring Daniel og Jessie, overfaldet af en fremmed, ung mand, da hun luftede sin hund i en park. Hun fik vristet sig løs, men fik flere sår efter knivhug. Langsomt, ja, meget, meget langsomt faldt mistanken på Daniel, for hvem kunne dog forestille sig, at denne talentfulde og populære fyr skulle overfalde en ham ubekendt, ung dame med en kniv?
Ikke desto mindre afslørede politiets efterforskning, at han ikke bare havde foretaget dette meningsløse overfald, men at han nogle dage senere også havde voldtaget og myrdet sin gode ven gennem mange år, nemlig Jessie.
Alt omkring det job, der mere eller mindre legitimerede hans flugt fra college, viste sig desuden at være løgn. Han havde tilbragt den tid, hvor han påstod at være på arbejde, i parker og andre steder, hvor han kunne sidde og drømme store, urealistiske drømme om en forfatter- og musikerkarriere. Meget af tiden gik dog med stadig vildere voldsfantasier, og til sidst besluttede han sig for at føre dem ud i livet, for - som han sagde under et politiforhør - "jeg har ikke et job og kan heller ikke få det, og jeg er bange for livet, så jeg ville skræmme en anden".
For mig at se var hans frustrationer tydeligvis forbundet med hans mangeårige succes i hjembyen, hvor han nærmest blev regnet for et geni. Både i og uden for skolen kunne folk lide og beundrede ham, men jeg tror, at det var et enormt chok for ham at komme på college, hvor alle jo pr. definition er begavede og måske endnu mere talentfulde end ham. I high school blev han altså opfattet som en stjerne af sine jævnaldrende, og mange så ham
som skolens mest begavede elev, hvilket må have givet hans
selvopfattelse et boost, så han måske også selv overvurderede sine evner
og talenter. Livet blev svært for ham, da han ikke længere havde sit hjemlige publikum med alle beundrerne fra skoletiden, og det lod han så gå ud over to uskyldige kvinder, der ikke havde nogen andel i hans personlige fiasko.
Jeg har en stærk fornemmelse af, at mange andre mordere har reageret på lignende situationer og har myrdet, fordi de ikke selv slog til i forskellige sammenhæng. Daniels problem burde have været opdaget og behandlet, før det kom så vidt, men som byens succes-dreng fremstod han vel sagtens som usårlig, hvilket han absolut ikke var.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar