Ingen kan sige andet, end at den 63-årige Mrs. Marian Meanwells ansigt udstråler ærbarhed og borgerdyd. Hun er afgjort en pæn og respektabel dame, selv om hun forlader sin familie i England for at begive sig ud på en skæbnesvanger rejse til USA i 1912. Formålet med denne rejse er også nobelt og hæderværdigt, da hun tager afsted for at hjælpe sin datter, den tidligere cirkus-danserinde Ann Margret Tudor, hvis mand, akrobat Edward Tudor, er død af lungebetændelse og har efterladt hende med to små børn, der skal passes, hvis hun skal gøre sig håb om at få arbejde, så hun kan forsørge dem. (På dette tidspunkt har Ann Margret forladt cirkus-livet og har fundet andet og mindre eksotisk arbejde). Desværre for Marian Meanwell og hendes datter samt børnebørn var det skib, hun tog med, Titanic, der sank den 15. april 1912.
Marian Meanwell skulle slet ikke have været med Titanic, men Majestic, der imidlertid ikke kunne gennemføre sejladsen på grund af en kulstrejke. Meget trist, også fordi dette forhold ramte flere passagerer, der mistede livet på en rejse med et skib, de ikke selv havde valgt.
Også Marian Meanwell omkom, og hendes lig blev aldrig fundet. Det gjorde hendes solide krokodilleskindstaske til gengæld, og den har vist sig som en guldgrube for historikere, da den indeholdt masser af papirer, der var taget med på rejsen for at bevidne, at den 63-årige Mrs. Meanwell var en pæn og ærbar kvinde. Uden den slags beviser kunne en kvinde åbenbart ikke gøre sig håb om at finde ansættelse i et pænt og respektabelt job, og hun fandt det derfor vigtigt at få disse papirer med, så hun måske senere kunne fortsætte sin karriere som fremstiller af damehatte i USA. Hun har simpelthen forsøgt at dække sig ind imod mistanker om uanstændighed. Synd, at hverken hun eller hendes fine, dyre taske nåede frem ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar