mandag den 15. juni 2020

Religiøse syner og "åbenbaringer"




Man ved, at nogle mennesker med demens eller psykiske sygdomme oplever vrangforestillinger og hallucinationer. De føler måske, at folk omkring dem stjæler fra dem, eller også er de overbevist om, at afdøde dyr og mennesker opsøger dem. Dette mønster ligner afgjort noget, vi kender fra et andet område, nemlig religionen og de okkulte videnskaber. Profeter og sandsigere kommer med budskaber, som de selv og deres tilhængere opfatter som guddommelige. Fordi disse "budbringere" regnes for hellige - dvs. udvalgte af en guddom - kan deres forestillinger og syner blive taget for ægte budskaber fra højere magter, hvilket kan være med til at forme en religion, sådan som det f.eks. er sket med Islam og kristendommen.
I vore dage vil det være sværere at få omgivelserne til at acceptere den slags "overnaturlige" udsagn som ægte budskaber. Udgangspunktet for en bedømmelse ville være en psykiatrisk analyse af personen, der fortæller om sine åbenbaringer. Hvis man går nogle hundrede år tilbage - eller befinder sig i bibelbæltet i USA - så vil det ofte være anderledes. Tid og sted er nemlig altafgørende for modtagelsen af det, som personen, der har fået disse angivelige budskaber, kommer med.


Grundlaget for troen på budskaber er selvfølgelig en fast forestilling om, at der er et styrende princip et eller andet sted uden for os selv, og at dette ønsker at kommunikere noget til os mennesker. Uden denne tro opfatter vi automatisk religiøse eller okkulte budskaber som vrangfoestillinger. hallucinationer eller måske ligefrem fup og fiduser for at tilegne sig magt i samfundet eller over bestemte mennesker.

Hallucinationer er sanseoplevelser, der kun opleves af den psykisk syge eller demente person. Til gengæld er åbenbaringer et teologisk begreb, der optræder i forskellig form inden for mange religioner, og som er knyttet til trosbegrebet. Her er der tale om udsagn, der ikke kan bevises videnskabeligt - eller bare logisk - og som står og falder med menneskers ønsker og håb om noget, de ser som sandt. At der i virkeligheden kun er tale om håb, vil de troende afvise som kætteri. Det samme sker, hvis man bare antyder, at diverse velkendte åbenbaringer i virkeligheden er drømme, hallucinationer eller måske endda løgne. Den troende føler, at han/hun besidder sandheden og vil ofte slås for denne tro. At andre med en anden religion også har fået disse såkaldte åbenbaringer, men med et andet indhold, opfatter de sikkert som løgne eller vrangforestillinger.

Der er et perspektiv omkring religioner, som vi ikke bør være blinde for, nemlig deres tilknytning til samfundsmagten. Mange steder udviser man samhørighed med det herskende politiske eller ideologiske princip ved at demonstrere sin tro på religionen. Den bliver den lim, der holder samfundet sammen og sikrer den generelle moralske lovlydighed. Desuden kan den forvandles til en form for fælles-hygge: i USA er det således helt almindeligt, at man mødes i kirken og finder sin ægtefælle blandt de andre kirkegængere. Man bruger også kirken til at holde øje med sine naboer eller bysbørn ....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar