Eftersom sex formentlig er kommet for at blive, så føles det
sært, at holdningen til denne del af menneskelivet har det med at svinge
fra den ene yderlighed til den anden. Da den internationale MeToo-bevægelse blev lanceret i 2017, fløj
pendulet væk fra den tilbedelse, som ideologien om det generelle frisind
oplevede fra omkring 1968 og i årene fremover.
I dag undrer vi os over, at intellektuelle superstjerner som for eksempel Roland Barthes, Simone de Beauvoir, Jean-Paul Sartre og mange andre med god samvittighed kunne skrive under på det åbne brev, som Le Monde i 1977 bragte til forsvar for en liberalisering af lovgivningen om voksnes sex med børn. Noget, der imidlertid hang sammen med tidens dyrkelse af alt, der opfattedes som "frit".
Da hun var 13, mødte hun selv en litterær berømthed, nemlig den på det tidspunkt 50-årige Gabriel Matzneff, der er kendt for sine mange forhold til purunge piger og drenge.
Beskrivelserne af disse affærer har så at sige været hans varemærke som forfatter, hvor netop kombinationen ung-gammel er blevet set som udtryk for frisind. Man har tilbedt ideen om den modne mand, der "introducerer" et ungt sårbart menneske til sexlivets glæder. At der i virkeligheden er tale om visse mænds udnyttelse af socialt svage personer, for eksempel i udlandet, har man lukket øjnene for.
En af de mange fine ting ved Vanessa Springoras selvbiografiske værk er, at hun på visse punkter stadig er ambivalent over for fænomenet.
Hun erkender, at hun blev udnyttet, og at det har haft følger for hendes følelsesliv. Samtidig kan hun give en meget intens gennemgang af hele forløbet, der afslører, hvordan et samtykke fra et barn bygger på bedrag fra forføreren, men også på det unge menneskes mangel på menneskekundskab.
Spørgsmålet om alder og sex-moral har iøvrigt også fået er par nye betegnelser inden for de senere år. Det er kun begrebet "pædofili", der er direkte forbudt i vor del af verden, men nu opererer fagfolk også med begreber som f.eks. "hebefili" (tiltrækning til unge) og "gerontofili" (tiltrækning til ældre), hvilket kunne tyde på, at man langt om længe vil gå i gang med en mere nuanceret vurdering end enten en forherligelse eller fordømmelse af ældres sex med unge.
I dag undrer vi os over, at intellektuelle superstjerner som for eksempel Roland Barthes, Simone de Beauvoir, Jean-Paul Sartre og mange andre med god samvittighed kunne skrive under på det åbne brev, som Le Monde i 1977 bragte til forsvar for en liberalisering af lovgivningen om voksnes sex med børn. Noget, der imidlertid hang sammen med tidens dyrkelse af alt, der opfattedes som "frit".
Accepteret af samfundet
Den franske forlagschef og forfatter Vanessa Springora påpeger i sin selvbiografiske bog Samtykket, hvordan nogle ældre mænds forkærlighed for det, man har kaldt "kuvøseguf", blev accepteret af samfundet samt dyrket af kulturpinger langt op i tiden.Da hun var 13, mødte hun selv en litterær berømthed, nemlig den på det tidspunkt 50-årige Gabriel Matzneff, der er kendt for sine mange forhold til purunge piger og drenge.
Beskrivelserne af disse affærer har så at sige været hans varemærke som forfatter, hvor netop kombinationen ung-gammel er blevet set som udtryk for frisind. Man har tilbedt ideen om den modne mand, der "introducerer" et ungt sårbart menneske til sexlivets glæder. At der i virkeligheden er tale om visse mænds udnyttelse af socialt svage personer, for eksempel i udlandet, har man lukket øjnene for.
En af de mange fine ting ved Vanessa Springoras selvbiografiske værk er, at hun på visse punkter stadig er ambivalent over for fænomenet.
Hun erkender, at hun blev udnyttet, og at det har haft følger for hendes følelsesliv. Samtidig kan hun give en meget intens gennemgang af hele forløbet, der afslører, hvordan et samtykke fra et barn bygger på bedrag fra forføreren, men også på det unge menneskes mangel på menneskekundskab.
Indsigtsfuld bog
Det er en meget indsigtsfuld bog, hvor forfatteren ikke bare lægger sig fast på vor tids ideologiske forestillinger om godt og ondt, men også formår at se problemet fra andre vinkler.Spørgsmålet om alder og sex-moral har iøvrigt også fået er par nye betegnelser inden for de senere år. Det er kun begrebet "pædofili", der er direkte forbudt i vor del af verden, men nu opererer fagfolk også med begreber som f.eks. "hebefili" (tiltrækning til unge) og "gerontofili" (tiltrækning til ældre), hvilket kunne tyde på, at man langt om længe vil gå i gang med en mere nuanceret vurdering end enten en forherligelse eller fordømmelse af ældres sex med unge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar