Døden går i pels

Alle tre er formentlig søde og nuttede, selv om man kun ser to af dem bagfra og derfor ikke rigtig kan bedømme dem. Hvad den tredie angår, så er den helt enkelt en personifikation af Døden, og det er tydeligt, at den planlægger en taktik til at skaffe sig en herlig hamster-steg. Set fra dens synspunkt er tanken om nuttethed, charme og sødme helt irrelevant ....

Her er det fire mod én, og det er altså uretfærdigt. Det er muligt, at hamsteren ikke forstår, hvad der foregår, men der er nu også den mulighed, at det gør den faktisk. Noget, der betyder, at den ikke bare lever med en konstant, reel fare, men også med skrækken for, hvad den kan blive udsat for. Sker det, eller sker det ikke? Når jeg tænker på, at min lille Lucille, der gang på gang brød ud at et kæmpestort bur, der skulle være topsikret, så gruer jeg for denne lille nullerbasses fremtid i et katte-hjem, for selv om kattene måske ikke bryder ind, så er der risiko for, at den bryder ud og møder dem et ikke-sikret sted ...

OK, det er kattens natur at jage, (og det er den god til), men som hamster-ejer må man altså fravælge katte, for man kan ikke have et øje på hver finger, og der kan - som med Lucille - ske uforudsete begivenheder, der udsætter hamsteren for fare. Jeg vil sige: enten hamster, marsvin, fugl eller kat, ikke begge dele.

Hvis man både har hund og kat, så kan sidstnævnte da i det mindste ikke jagte førstnævnte som et drømme-måltid. Det kan godt udvikle sig grimt med disse to dyreracer sammen, men begge kan forsvare sig, og det kan hverken en hamster, marsvin eller fugl ....

Tobak og "Den lille, rige pige"

Sin tids "verdens rigeste pige", Doris Duke (1912–1993), var multi-multimillionær efter at have arvet sin far, tobaksmillionæren James Buchanan Dukes, enorme formue. Trist nok, overskygger de mange penge meget af det gode, hun gjorde som filantrop, sådan at hendes eftermæle mere går på millionerne, forskellige kærlighedsaffærer og excentriske påhit end på hendes personlighed. Nok levede hun et glamorøst - og til tider også skandaløst - liv, men da hun døde, efterlod hun sig $1.3 billioner, hvoraf det meste blev efterladt til velgørenhed, så hun må have gjort sig tanker om sin samtid og dens behov. Kort sagt: hun var ikke en tomhjernet gås, der bare brugte løs af de penge, tobakshungeren hos andre havde skaffet hendes familie ....

Hendes interesser spændte vidt og omfattede bl.a. botanik, jazz, bevarelsen af historiske bygninger, medicin (bl.a. forskning inden for AIDS), børns og dyrs vilkår og kunst, som hun alt sammen støttede med millioner. Ind imellem havde hun også jobs som journalist og skrev for forskellige blade.
Hendes omsorg for dyr drejede sig først og fremmest om hunde, men også kameler. Begge disse dyrearter støttede hun på forskellig vis. Ikke nok med det, men hun gjorde også en hel del for planteverdenen, idet hun bl.a. oprettede en speciel have.
Faktisk lader det til, at hendes interesser var så omfattende, at det er ret forrygende. At hun også var særdeles besidderisk fremgår tydeligt af skandalen omkring en ansat, Eduardo Tirella, som hun i 1966 kørte over, efter at han havde fortalt hende, at han ønskede at skifte branche og derfor ville sige op. Selv påstod hun, at det var en ulykke, men hans familie gik i retten med sagen og fik en høj erstatning for noget, der blev kaldt "mangel på omhu". En ret mystisk sag, der ikke gjorde noget godt for hendes ry, især ikke da man senere opdagede, at stort set alle papirer omkring efterforskningen var væk. Havde hun og hendes millioner sørget for, at de forsvandt? Tjaaahhh ...

Hun var vant til at få sin vilje og at klare sig igennem forskellige vanskeligheder med store donationer. En hel del kunne tyde på, at hun nærmest "købte" sin anden mand, den berømte og berygtede diplomat Porfirio Rubirosa, der var kendt som århundredets mest sexede mand og en uforlignelige playboy, der væltede sig i forelskede kvinder. Af hans fem koner var to millionærer, nemlig Doris Duke og Barbara Hutton.

Da Doris - som så mange andre kvinder - forelskede sig i ham, var han allerede gift med den smukke og berømte franske skuespillerinde Danielle Darrieux, men hun blev betalt et eller andet astronomisk beløb for at trække sig. Endnu engang havde Doris bevist, at penge kan være vejen frem i alle mulige sammenhæng ....

Doris havde angiveligt også affærer med forskellige kendte mænd som bl.a. Errol Flynn, general George C. Patton og Louis Bromfield.
Hun døde af et slagtilfælde i forbindelse med en plastisk operation og påfølgende knæoperationer. Hendes eneste datter var død som spæd, så hendes mange, mange penge kunne gå til det, hun havde bestemt i sit testamente uden indblanding fra nærtbeslægtede.
I modsætning til den kvinde, der fulgte hende som Rubirosas kone, nemlig Barbara Hutton, virkede hun ikke hjælpeløs. Hun var 1,80 cm høj, hvilket dengang blev regnet for meget for en kvinde, og ikke særlig køn i almindelig forstand. Til gengæld havde hun ikke bare mange interesser, men var også ferm med værktøj og kravlede gerne op på en trappestige, hvis der var noget, der lige skulle udbedres i hendes mange hjem rundt omkring.


https://www.vanityfair.com/style/2020/07/did-doris-duke-get-away-with-murder?utm_source=pocket&utm_medium=email&utm_campaign=pockethits

Hva' FANDEN, foregår der på Amazon???

I min forfængelige tilstand blev jeg meget glad + smigret, da jeg så denne gamle Gyldendal-udgivelse fra 1979, som jeg i sin tid stod for, og som har forord, noter, udlægning af forfatterskabet, etc. af mig, sat til salg på Amazon for ikke mindre end $ 987.25. At det er umuligt at sælge den til den pris, tager jeg for givet, men som sagt, jeg var smigret.
Som alle ved, er smiger en farlig ting, for der kan gemme sig en skarp fiskekrog -  eller måske ligefrem en bombe - mellem alle de smukke ord, men jeg var nu ganske uforberedt på det, der skete: da jeg noterede linket til siden med bogen ned og sendte det med email, fik jeg intet svar, og det undrede mig så meget, da modtageren plejer at være interesseret, at jeg selv klikkede på linkene i kopien af emailen.
Hvad skete der? Jo, jeg havnede ikke på Amazon, som linket jo hørte sammen med, men på en anden, mig ubekendt side, der advarede om hackere, etc.. Havde en anden sendt mig linket, så ville jeg naturligvis have mistænkt, at han/hun var en hacker, men nu var det jo altså mig selv, så hvordan forklarer man den slags? Hvordan er det gået til, at et tilsyneladende uskyldigt link pludselig bliver så sprængfarligt, at der advares imod det???
I min frustration tog jeg screenshots af Amazon-siderne, som jeg sendte sammen med mange undskyldninger for mine syge links.

Jeg forstår ikke et levende suk af, hvad der er sket, og det er altså irriterende, for det er hverken første eller (formentlig) sidste gang, at internettet - som jeg ellers elsker - giver mig en meget utryg fornemmelse.

Sagen får mig også til at tænke på dengang, jeg blev beskyldt for at spamme en bestemt side allerede før, jeg tog den i brug. DET gjorde mig altså gal, ja, så hvidglødende, at jeg straks slettede min ubrugte side, og det er jo en tosset fornemmelse, for man ved jo, at man har været ude for en uretfærdig behandling, men kan ikke rigtig gøre noget ved det. Protester hjalp i hvert fald ikke ....



 

Rum-parfume

Aldrig havde jeg forestillet mig, at man så meget som skulle overveje at sælge "rumlugt", men jo, det gør man minsandten, og det er tilmed NASA, der introducerer produktet.

Dem, der står for salget, samt dem, der har stukket snuden i parfumeflasken, siger, at rummet lugter af krudtrøg. Det kan selvfølgelig have en vis charme for folk med specielle lyster, men disse flasker sælges altså til høje priser, og jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville give over 3.000,00 kr for at sniffe røglugt. Dvs. at jeg tvivler på, at dette salgsobjekt bliver den kasse-succes, som NASA måske drømmer om.
Desuden: hvordan har de fået fat på denne specielle lugt? Rumfartøjer er jo lukkede enheder, så hvordan har de helt konkret båret sig ad?

https://www.highsnobiety.com/p/nasa-space-fragrance/?format=amp


https://www.kickstarter.com/projects/eaudespace/what-does-outer-space-smell-like-nasa-designed-fragrance

Det skrevne og TRYKTE ord

Johann Gutenberg (1394-1468) var en guttermand! Det var ham, der opfandt det flytbare enkeltbogstav af bly, der kunne genbruges. Dermed havde han opfundet bogtrykkerkunsten i den vestlige verden, men kineserne var sådan set kommet ham i forkøbet med opfindelsen af bogstaver i ler i 1200-tallet. Noget, der dog ikke var kendt i vor ende af verden ....

Ja, der er virkelig tale om en stor, stor opfindelse, der fortjener sit eget museum, hvilket det altså også har fået. Uden bogtrykkerkunsten havde sådan en betydningsfuld mand som f.eks. Martin Luther ikke været i stand til at udbrede sit budskab om, at kirken snød hr. og fr. Menigmand ved at udlægge religiøse tekster, der var på latin, som de ikke forstod - bl.a. fordi de ikke havde lært at læse. Med trykpressen kunne Martin Luther og andre rebeller få deres budskaber ud, og det ændrede samfundet.

De fromme var der stadig, men kirkens magt var ikke længere så stor og overvældende, for folk begyndte selv at læse de tekster, der før bare havde fået udlagt af læse- og latin-kyndige personer.

Vi har meget at takke Gutenberg for, da hans opfindelse indførte en helt ny mulighed for kommunikation. At trykkekunsten efterhånden udvikledes er fantastisk, men det var ham, der startede det, og det skal han have tak for.

Børn som forbrugsvarer

Dette billede stammer fra hungersnøden i Rusland i 1921, og det viser angiveligt et par, der har ofret (nogle af???) deres børn og nu sælger dem som kød på et åbent marked. Jeg formoder, at manden er bevæbnet, fordi de frygter, at sultne og udhungrede landsmænd kan finde på at plyndre dem og stjæle børne-kødet, så de kan ernære deres familier med disse fremmede børns kød. Kort sagt: barske forhold og ligeledes særdeles barske tiltag i en meget vanskelig tid.
I vor tid sendes børnekød til en anden slags marked, nemlig det såkaldte "Det Sorte netværk". Her kan kriminelle samt folk med aparte lyster drive deres spil, og så vidt jeg har forstået, er Tornetværket det mest populære af sin art. Det er virkelig globalt, er ikke fysisk lokaliseret noget sted, og det bliver ikke drevet af en kommerciel netværksudbyder, hvilket alt sammen skulle være med til at sikre brugerne anonymitet samt uproblematiske brugervilkår.

Det var på "Det Sorte Netværk", at et tysk par, Berrin Taha, 48 og Christian Lias, 39, præsenterede hendes mindreårige søn som salgsobjekt for pædofile personer, der søgte børn til sex. Man mener, at barnet har været udbudt på denne måde mindst 50 gange, og at der ikke har været nogen grænser for, hvad drengen kunne blive udsat for. Det eneste moderen lader til at have protesteret imod var,  da en kunde ønskede at afslutte sit sex-overgreb med at dræbe drengen. En protest, der formentlig også gik ud på, at hun ikke ville af med det salgs-objekt, der har skaffet hende en stor, sort indtægt.

Eftersom Christian Lias ikke bare havde deltaget i det lukrative salg, men også selv havde voldtaget drengen adskillige gange, undrer man sig over, at han kun fik 10 års fængsel. Moderen fik 12,5 år, hvilket også er alt for lidt.
Det eneste, man kan glæde sig over er, at drengen, der nu er over 10 år gammel, åbenbart er havnet i en plejefamilie, hvor han har det godt. Håber meget, at det er sandt, og at man gør, hvad man kan for ham fremover.



https://newsbeezer.com/greeceeng/man-monster-gave-her-nine-year-old-son-a-peddler-through-the-dark-internet/


http://www.jamaicaobserver.com/latestnews/Spanish_paedophile_jailed_in_Germany_for_buying_boy_online?profile=111&template=MobileArticle

Supermanden uden hænder

Et lidt akavet, men dog hjertevarmt håndtryk med et hånd-på-arm-klem, for den verdensberømte skuespiller, Marlon Brando, var virkelig taknemmelig, da den hånd-amputerede detektiv, Jay J. Armes (født 1932), fandt hans (tilsyneladende) bortførte søn, Christian Brando. At det var drengens egen mor, der havde arrangeret "bortførelsen" - som hun dog fremstillede som en "alternativ ferie-oplevelse" - skaffede Brando den forældremyndighed over sønnen, som han havde kæmpet for i flere år, så han havde grund til at takke detektiven.

Jay J. Armes er virkelig unik. Han mistede begge sine hænder i en dum og selvforskyldt  sprængningsulykke som barn, men det stoppede ham ikke. f.eks. fik han filmroller, bl.a. som skurken i "Hawaii-Five-O"-serien, "The Hookman", men han oprettede også sit eget detektivbureau, "The Investigators". Det sidste skaffede ham status som en stor detektiv, og det hjalp også, at der blev udsendt en actionfigur med hans navn og med bund i hans skæbne.

Han blev en rigtig Vip og har haft et godt liv med kone og børn samt ikke mindst et tilfredsstillende arbejde og er dermed et fantastisk forbillede for andre handicappede. Noget, der selvfølgelig også er skrevet en bog om.