Johann Gutenberg (1394-1468) var en guttermand! Det var ham, der opfandt det flytbare enkeltbogstav af bly, der kunne genbruges. Dermed havde han opfundet bogtrykkerkunsten i den vestlige verden, men kineserne var sådan set kommet ham i forkøbet med opfindelsen af bogstaver i ler i 1200-tallet. Noget, der dog ikke var kendt i vor ende af verden ....
Ja, der er virkelig tale om en stor, stor opfindelse, der fortjener sit eget museum, hvilket det altså også har fået. Uden bogtrykkerkunsten havde sådan en betydningsfuld mand som f.eks. Martin Luther ikke været i stand til at udbrede sit budskab om, at kirken snød hr. og fr. Menigmand ved at udlægge religiøse tekster, der var på latin, som de ikke forstod - bl.a. fordi de ikke havde lært at læse. Med trykpressen kunne Martin Luther og andre rebeller få deres budskaber ud, og det ændrede samfundet.
De fromme var der stadig, men kirkens magt var ikke længere så stor og overvældende, for folk begyndte selv at læse de tekster, der før bare havde fået udlagt af læse- og latin-kyndige personer.
Vi har meget at takke Gutenberg for, da hans opfindelse indførte en helt ny mulighed for kommunikation. At trykkekunsten efterhånden udvikledes er fantastisk, men det var ham, der startede det, og det skal han have tak for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar