Ja, så idiotisk er religionsdyrkelse faktisk.
Hele dette mylder af gudeskikkelser ses ikke bare ved romerske eller græske guder, hvoraf der er godt 300 for hvert land, men også ved de nordiske, indiske - ja, listen er uendelig, for det er et universelt system med et hav af farverige gudeskikkelser, der ikke altid giver mening for den udenforstående iagttager.
Det kan godt være, at religiøse forestillinger er et indbygget behov i den menneskelige natur - hvilket kan oversættes til et behov for at skabe guder - men så er de altså også SKABT. Pointen er selvfølgelig, at hvis de er skabt, så findes de nok først og fremmest i vore egne hoveder.
Det startede med moderguddomme, der forvandledes til mandlige guddomme, hvilket unægtelig er en interessant udvikling, når man tænker på den kvindeundertrykkelse, der fulgte med. Ikke desto mindre et fænomen, der også fortæller os en hel del om et samfunds evne til at omstille sig ....
For mig at se er disse utallige guder og gudinder et udtryk for menneskets måske medfødte trang til at fralægge sig et ansvar. Med guddomme, der styrer alt, og som tilmed holder øje med deres "undersåtter", menneskene, så forbliver vi i en kunstig barndom, hvor der bliver sørget for os, men hvor vi forventes at opføre os på en bestemt måde, for ellers kan vi blive straffet. Ganske som i et ellers kærligt hjem, hvor børn vokser op.
Det er denne ansvarsfri religion, jeg finder hos mange af mine amerikanske venner og følgere på f.eks. Facebook. De lever tilsyneladende med en fast tro på en "Jesus" eller "Gud", der styrer hvert af deres skridt, og som optræder som deres personlige julemænd med gaver for god opførsel. Det er så naivt, at jeg korser mig, men jeg er kun direkte forarget over den fralæggelse af ansvar og voksenrollen, som det indikerer. Dér er vi som mennesker på gale veje, for vi har altså et ansvar for vore gerninger ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar