Må man ikke være glad?

Jeg kender én, der har en helt speciel evne til at sige noget, der ikke bygger på fakta, men på en uudslukkelig lyst til at "gøre sig klog" på forskellige ting, som vedkommende bare ikke ved noget om. Trist nok, følges denne lyst ikke af en tilsvarende lyst til i det mindste at yde en positiv indflydelse og videregive gode og opbyggelige vibrationer. Nej, vedkommendes trang til at ytre sig kommer til udtryk som en voldsom negativitet på andres vegne. Dvs. at hvis disse andre møder op, glade og velfornøjede med noget, de er stotlte af, eller som de forventer sig meget af, så får de en "velment" kommentar, der sender dem ud i sorg, græmmelse og bekymringer. Alt sammen fordi dette individ føler trang til at "være ærlig", selv om denne "ærlighed" ikke bunder i viden, men i en negativitet, der bare SKAL gives videre.

Det er sådan, man skal tage den slags, men det glemmer mange nok, når de er i situationen. De lader sig tryne af en person, der angiveligt "mener dem det godt, og som bare er ærlig", men som i virkeligheden er ude på at placere dem på den plads, der passer med deres egne behov for magt og styring.

Det tror jeg faktisk er rigtigt, men det sker på et subjektivt plan, der desværre nemt kan blive forvandlet til en slagmark for folk, der absolut ikke kan tåle tanken om, at andre føler glæde ved bare at være sig selv. Dvs. at man skal passe på med, HVEM man fortæller HVAD til, for havner ens gode nyheder, begejstring eller stolthed hos en glædesdræber, så skal man virkelig være stærk for at opretholde glæden.

Også det tror jeg er rigtigt, men på en bagvendt måde er det også en del af problemet: glædesdræberen er i gang med samme proces, som du ønsker for dig selv. Vedkommende føler dog, at hvis andre har eller får noget godt, så er det taget fra dem. De bliver berøvet noget, der aldrig har været deres.

Denne type opfatter nemlig andre mennesker som noget negativt, hvis glæde truer ham/hende, fordi de ikke selv er positive. For at de skal være "oppe", så skal andre være "nede", hvilket ikke bare er en tarvelig tankegang, men direkte ødelæggende for disse andre personer, især hvis de hører til de mennesker, der er meget afhængig af andres accept. Hvis de ikke er særlig optaget af, hvad andre mener om dem og deres liv, så bliver de måske usårlige, og det hader en glædesdræber, så han/hun anstrenger sig endnu mere ....

Ja, sådan er en glædesgiver: vedkommende har en positiv indstilling til både sig selv og andre. De føler ikke, at andres glæde, held og lykke trækker fra i deres eget liv og ønsker derfor heller ikke at jorde disse personer. Jeg vil sige, at den sande glæde er at kunne hvile i sig selv, men det er ikke altid nemt, fordi vi er sociale væsener, der også let løber ind i glædesdræbere, der opfatter sådan en indstilling hos andre som en trussel ....