Man har længe hævdet, at verdens første roman, var "Don Quixote" (1605) af Miguel de Cervantes. At den holder den dag i dag skyldes ganske enkelt, at den har både indhold og form, der fænger. Historien om den mildt sagt forvirrede "Ridder af den bedrøvelige skikkelse" og hans tro tjener har vist at være uforgængelig. Når man kalder den for "verdens første roman", så er det nu ikke helt sandt, for der var faktisk et litterært værk i en anden verdensdel, der kom før Cervantes-værket:
Den japanske forfatterinde, der er kendt som Lady Murasaki (født omkring 970 e.Kr.), hed noget andet, men hendes virkelige navn er gået tabt, selv om hun også spillede en stor rolle i udformningen af japansk skriftsprog.
Hun skrev sin roman om noget, hun havde en hel del inside-viden om, nemlig det japanske kejserhof. "Fortællingen om Genji" handler om en prins, der må gå meget igennem, men som gør sig mange tanker om sit liv og samtid.
At bogen ikke er oversat til dansk betyder iøvrigt ikke, at man ikke kan få et indblik i den, da den findes på eReolen:
Læs mere om Murasaki her: https://www.aakb.dk/nyheder/litteratur/den-japanske-kvinde-der-skrev-verdens-foerste-roman
Der er ikke noget at sige til, at "Don Quixote" blev populær, for allerede i den tidligste middelalder elskede de læsekyndige de mange heltedigte, der var oversat fra latin. Når vi kommer hen i 1400-tallet, så er teksten ikke længere oversat fra latin, men skrevet direkte på læserens eget sprog. Teksten er heller ikke på vers, men på prosa.
Bøger - også bibler - produceredes oprindelig af folk, der møjsommeligt kopierede teksten pr.
håndkraft. Kopieringen af en bog på denne måde kunne tage adskillige år,
og eftersom disse skrivere jo altså sad med håndskrevne tekster, gad
jeg nok vide, hvor nøjagtige deres kopier var. Jeg er faktisk ret
overbevist om, at den i hvert fald ikke var 100% korrekt, og at der var
forskelle mellem de forskellige afskrifter. At dette også gjaldt bibler giver et særdeles interessant aspekt ....
Da bogtrykkerkunsten blev
opfundet i 1440 udvidedes læserskaren betydeligt, for inden da var det
kun de allerrigeste og fornemste, der overhovedet havde råd til at købe de
håndlavede bøger. Netop bogtrykkerkunsten var en vigtig hjælp til at rive tæppet væk
under den katolske kirke, for pludselig blev folk i stand til selv at
læse de religiøse skrifter, der før var forbeholdt latinkyndige
gejstlige, ligesom de kunne få deres eget bibliotek af mere verdslige bøger.
Med Gutenbergs opfindelse af trykpressen åbnedes en helt ny verden for almindelige mennesker, og der opstod nye litterære genrer som f.eks. romanen, der blev vildt populær i 1700-tallet, hvor også borgerskabet oplevede en hidtil ukendt storhedstid. Før var det adel og kirke, der bestemte alt, bl.a. fordi de sad på informationerne, men det ændredes med Gutenbergs trykpresse. Tankens frihed fik et boost med bogtrykkerkunsten!
Samtidig var en del af bogtrykkernes indkomst afhængig af disse nye, borgerlige roman-læsere, der slugte alt, hvad de kom med, og som bar den nye genre oppe med deres bogkøb. Altså kapital og kultur i skøn forening og som en modvægt til religion og kirke ....
Kvaksalveren er kommet til landsbyen og "kurerer" div. sygdomme og skavanker
Det siges også, at pest og kolera hjalp med udbredelsen af de nye, trykte bøger, fordi hele familier uddøde uden arvinger under pesten og andre store epidemier. Det betød, at de efterlod sig en masse tøj, der kunne forvandles til papir. En ret barsk tanke, men ikke usandsynlig ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar