Der findes videooptagelser fra plejehjem, hvor nogle fra personalet tydeligvis ikke engang kan lide de gamle mennesker, som de får deres løn for at passe. Disse individer kan f.eks. finde på at nive de gamle, skubbe til dem eller grine ad dem, når de ikke kan klare sig selv, falder eller taber noget. Det er meget sørgeligt og særdeles skræmmende for de gamles familie og venner, for hvordan skal man beskytte værgeløse, ældre mennesker mod den slags overgreb fra folk, hvis opgave det er at sørge for dem og at gøre livet behageligt for dem? Netop det kan være tilmed være totalt umuligt, hvis den gamle ikke engang kan kommunikere sine oplevelser, fordi han/hun er senil.
Det er ikke bare galt på plejehjemmene, for hvad med et sygehuspersonale, der måske er modbydelige over for visse patienter, som de har set sig gale på, eller bare ikke kan lide. Hvad nu hvis disse plejere ligefrem pønser på at slå dem ihjel? Det sidste lyder måske vildt, men netop sygeplejersker, hvis job det jo er at passe syge mennesker, er blevet afsløret som patient-mordere den ene gang efter den anden.
Noget, der paradoksalt nok gør det let for dem at udføre deres forbrydelser, er samfundets forventninger om, at de er samvittighedsfulde, og at de har valgt deres fag for at hjælpe gamle og syge mennesker. Vi tror - måske også for nemheds skyld - automatisk, at de er som Florence Nithingale og ikke som Charles Manson, men det har vist sig, at vi ofte tager fejl. I virkeligheden kan der tilmed være langt flere modbydelige og morderiske sygeplejersker end dem, vi kender til ....
I 2016 blev den tyske sygeplejerske Niels Hoegel afsløret som morder. Hans stunt var at injicere patienter med et medicinsk stof, der påvirkede deres kredsløb, og når de så lå dér og kæmpede for at få vejret, trådte han til og fik dem "på magisk vis" reddet i sidste øjeblik. I 2018 blev han imidlertid dømt for fuldt bevidst at have dræbt 85 patinter, men der kan være flere.
Formentlig så Amelia Dyer babyer som små, ubesjælede og upersonlige pengemaskiner, for i slutningen af 1800-tallet skaffede hun sig pengemidler ved skin-adoptioner af nyfødte, men uønskede børn mod betaling. Det var alt sammen fup, for i virkeligheden dræbte hun dem inden for nogle få dage eller timer. Hendes rædselsregime varede ialt i 20 år, indtil hun blev hun dømt for mord på 12 babyer, selv om man mener, at der måske var 400 ialt. I 1896 blev hun hængt.
Arnfinn Nesset dræbte omkring 138 patienter i Norge, men er mærkeligt nok sluppet utrolig let fra sine forbrydelser, da han nu er ude af fængslet og lever under påtaget navn, så de pårørende ikke kan finde ham. Hans forbrydelse består i mord på 27 patienter på et plejehjem, som han gav sprøjter med forskellige former for medicin. Tallet blev imidlertid nedsat til 22 ved en retssag, selv om man mener, at det i virkeligheden nærmer sig 140.
Netop denne sag forekommer mig meget underlig, men samtidig er det åbenbart et fast mønster, at disse mordere slipper for fuld straf, fordi man ikke kan sætte tallet på ofre mere præcist. Det er altid noget med "cirka" eller "omtrent" samt "et skøn", og det virker ikke tilforladeligt, men på den anden side set, hvad kan politiet gøre?
Nå, men Arnfinn Nesset har næppe fremlagt påstande om så "ædle motiver" til sine mord som bl.a. Edson Izidoro Guimarães's, der påstod, at han havde dræbt for at skåne patienter i koma for flere lidelser. I virkeligheden er der noget, der tyder på, at han dræbte, fordi han så kunne tjene $60 ved at rapportere deres død til et bestemt bedemandsfirma ....
En af de mest usympatiske af disse hospitals-mordere er den italienske sygeplejerske Daniela Poggiali, der oprindelig blev dømt for at have dræbt én patient, men mistænkt for mord på 96, som hun fandt "besværlige". Desuden har hun stjålet penge og smykker fra de døde samt poseret med dem på en hånende og nedværdigende måde, ligesom hun lader til at have pralet med mordene over for en veninde. Ikke desto mindre er hun nu åbenbart løsladt, efter at hendes dom blev omstødt ved en ny retssag.
Det er svært at forholde sig til sådan en sag, for hvad skal man tro, når retten - så at sige - går imod sig selv. Som landet ligger nu, fremstår Daniela i hvert fald som "hende, der slap godt fra mord", og som i det hele taget er et modbydeligt menneske. (Jeg har skrevet mere indgående om hende på denne blog i marts dette år).
Andre dømte får ikke en fængselsstraf, fordi de skønnes at være psykisk syge. Det gælder bl.a. Jane Toppan, hvis drøm det var at dræbe flere mennesker end nogen anden. Hun nåede dog formentlig "kun" 33 mord, inden hun blev arresteret.
Hendes netode må siges at have været sadistisk, for den bestod i at give patienterne morfin-indsprøjtninger og derpå kravle op i sengen til dem, hvor hun holdt dem fast, indtil de døde. Hun indrømmede iøvrigt, at hun fandt det seksuelt ophidsende at bringe mennesker til dødens rand for derefter at genoplive dem. "Belønningen" for disse uhyrligheder var en indlæggelse på et mentalsygehus resten af livet.
Genene Jones formodes at have dræbt op til 60 børn i tidsrummet 1977-1982, men hun blev i første omgang bare dømt for et mord. At der måske er endnu flere end de 60, man mener at kende til, siger næsten sig selv, for det er som sagt et fast mønster ved disse sørgelige sager: man ved, at der er mange, men ikke hvor mange.
Hver morder har sin metode, men Charles Cullen brugte som regel indsprøjtninger med digoxin eller insulin. At nogle regner ham for at være USA's flittigste seriemorder, fordi det korrekte antal af ofre formodes at ligge over 400 er uhyggeligt, for han var beskæftiget som sygeplejerske i 16 år, uden at nogen studsede over det, der skete med hans patienter.
Man spørger sig selv, hvad motivet var til disse mange mord på mennesker, der var afhængige af pleje. Nogle af morderne har beskrevet deres ofre som "besværlige", og det var de da sikkert også, for de var gamle, syge eller små børn, der har brug for omsorg. Sagen er dog den, at hvis en læge eller sygeplejerske føler sådan for sine patienter, så bør de øjeblikkelig søge anden beskæftigelse og holde sig fra hospitaler, indtil den dag, hvor de selv skal indlægges og står over for de problemer, der før har afvist som deres ansvar .....
https://www.ranker.com/list/serial-killer-nurses/april-a-taylor
Det er ikke bare galt på plejehjemmene, for hvad med et sygehuspersonale, der måske er modbydelige over for visse patienter, som de har set sig gale på, eller bare ikke kan lide. Hvad nu hvis disse plejere ligefrem pønser på at slå dem ihjel? Det sidste lyder måske vildt, men netop sygeplejersker, hvis job det jo er at passe syge mennesker, er blevet afsløret som patient-mordere den ene gang efter den anden.
Noget, der paradoksalt nok gør det let for dem at udføre deres forbrydelser, er samfundets forventninger om, at de er samvittighedsfulde, og at de har valgt deres fag for at hjælpe gamle og syge mennesker. Vi tror - måske også for nemheds skyld - automatisk, at de er som Florence Nithingale og ikke som Charles Manson, men det har vist sig, at vi ofte tager fejl. I virkeligheden kan der tilmed være langt flere modbydelige og morderiske sygeplejersker end dem, vi kender til ....
I 2016 blev den tyske sygeplejerske Niels Hoegel afsløret som morder. Hans stunt var at injicere patienter med et medicinsk stof, der påvirkede deres kredsløb, og når de så lå dér og kæmpede for at få vejret, trådte han til og fik dem "på magisk vis" reddet i sidste øjeblik. I 2018 blev han imidlertid dømt for fuldt bevidst at have dræbt 85 patinter, men der kan være flere.
Formentlig så Amelia Dyer babyer som små, ubesjælede og upersonlige pengemaskiner, for i slutningen af 1800-tallet skaffede hun sig pengemidler ved skin-adoptioner af nyfødte, men uønskede børn mod betaling. Det var alt sammen fup, for i virkeligheden dræbte hun dem inden for nogle få dage eller timer. Hendes rædselsregime varede ialt i 20 år, indtil hun blev hun dømt for mord på 12 babyer, selv om man mener, at der måske var 400 ialt. I 1896 blev hun hængt.
Arnfinn Nesset dræbte omkring 138 patienter i Norge, men er mærkeligt nok sluppet utrolig let fra sine forbrydelser, da han nu er ude af fængslet og lever under påtaget navn, så de pårørende ikke kan finde ham. Hans forbrydelse består i mord på 27 patienter på et plejehjem, som han gav sprøjter med forskellige former for medicin. Tallet blev imidlertid nedsat til 22 ved en retssag, selv om man mener, at det i virkeligheden nærmer sig 140.
Netop denne sag forekommer mig meget underlig, men samtidig er det åbenbart et fast mønster, at disse mordere slipper for fuld straf, fordi man ikke kan sætte tallet på ofre mere præcist. Det er altid noget med "cirka" eller "omtrent" samt "et skøn", og det virker ikke tilforladeligt, men på den anden side set, hvad kan politiet gøre?
Nå, men Arnfinn Nesset har næppe fremlagt påstande om så "ædle motiver" til sine mord som bl.a. Edson Izidoro Guimarães's, der påstod, at han havde dræbt for at skåne patienter i koma for flere lidelser. I virkeligheden er der noget, der tyder på, at han dræbte, fordi han så kunne tjene $60 ved at rapportere deres død til et bestemt bedemandsfirma ....
En af de mest usympatiske af disse hospitals-mordere er den italienske sygeplejerske Daniela Poggiali, der oprindelig blev dømt for at have dræbt én patient, men mistænkt for mord på 96, som hun fandt "besværlige". Desuden har hun stjålet penge og smykker fra de døde samt poseret med dem på en hånende og nedværdigende måde, ligesom hun lader til at have pralet med mordene over for en veninde. Ikke desto mindre er hun nu åbenbart løsladt, efter at hendes dom blev omstødt ved en ny retssag.
Det er svært at forholde sig til sådan en sag, for hvad skal man tro, når retten - så at sige - går imod sig selv. Som landet ligger nu, fremstår Daniela i hvert fald som "hende, der slap godt fra mord", og som i det hele taget er et modbydeligt menneske. (Jeg har skrevet mere indgående om hende på denne blog i marts dette år).
Andre dømte får ikke en fængselsstraf, fordi de skønnes at være psykisk syge. Det gælder bl.a. Jane Toppan, hvis drøm det var at dræbe flere mennesker end nogen anden. Hun nåede dog formentlig "kun" 33 mord, inden hun blev arresteret.
Hendes netode må siges at have været sadistisk, for den bestod i at give patienterne morfin-indsprøjtninger og derpå kravle op i sengen til dem, hvor hun holdt dem fast, indtil de døde. Hun indrømmede iøvrigt, at hun fandt det seksuelt ophidsende at bringe mennesker til dødens rand for derefter at genoplive dem. "Belønningen" for disse uhyrligheder var en indlæggelse på et mentalsygehus resten af livet.
Genene Jones formodes at have dræbt op til 60 børn i tidsrummet 1977-1982, men hun blev i første omgang bare dømt for et mord. At der måske er endnu flere end de 60, man mener at kende til, siger næsten sig selv, for det er som sagt et fast mønster ved disse sørgelige sager: man ved, at der er mange, men ikke hvor mange.
Hver morder har sin metode, men Charles Cullen brugte som regel indsprøjtninger med digoxin eller insulin. At nogle regner ham for at være USA's flittigste seriemorder, fordi det korrekte antal af ofre formodes at ligge over 400 er uhyggeligt, for han var beskæftiget som sygeplejerske i 16 år, uden at nogen studsede over det, der skete med hans patienter.
Man spørger sig selv, hvad motivet var til disse mange mord på mennesker, der var afhængige af pleje. Nogle af morderne har beskrevet deres ofre som "besværlige", og det var de da sikkert også, for de var gamle, syge eller små børn, der har brug for omsorg. Sagen er dog den, at hvis en læge eller sygeplejerske føler sådan for sine patienter, så bør de øjeblikkelig søge anden beskæftigelse og holde sig fra hospitaler, indtil den dag, hvor de selv skal indlægges og står over for de problemer, der før har afvist som deres ansvar .....
https://www.ranker.com/list/serial-killer-nurses/april-a-taylor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar