tirsdag den 21. juli 2020

Børn som forbrugsvarer




Dette billede stammer fra hungersnøden i Rusland i 1921, og det viser angiveligt et par, der har ofret (nogle af???) deres børn og nu sælger dem som kød på et åbent marked. Jeg formoder, at manden er bevæbnet, fordi de frygter, at sultne og udhungrede landsmænd kan finde på at plyndre dem og stjæle børne-kødet, så de kan ernære deres familier med disse fremmede børns kød. Kort sagt: barske forhold og ligeledes særdeles barske tiltag i en meget vanskelig tid.
I vor tid sendes børnekød til en anden slags marked, nemlig det såkaldte "Det Sorte netværk". Her kan kriminelle samt folk med aparte lyster drive deres spil, og så vidt jeg har forstået, er Tornetværket det mest populære af sin art. Det er virkelig globalt, er ikke fysisk lokaliseret noget sted, og det bliver ikke drevet af en kommerciel netværksudbyder, hvilket alt sammen skulle være med til at sikre brugerne anonymitet samt uproblematiske brugervilkår.


Det var på "Det Sorte Netværk", at et tysk par, Berrin Taha, 48 og Christian Lias, 39, præsenterede hendes mindreårige søn som salgsobjekt for pædofile personer, der søgte børn til sex. Man mener, at barnet har været udbudt på denne måde mindst 50 gange, og at der ikke har været nogen grænser for, hvad drengen kunne blive udsat for. Det eneste moderen lader til at have protesteret imod var,  da en kunde ønskede at afslutte sit sex-overgreb med at dræbe drengen. En protest, der formentlig også gik ud på, at hun ikke ville af med det salgs-objekt, der har skaffet hende en stor, sort indtægt.


Eftersom Christian Lias ikke bare havde deltaget i det lukrative salg, men også selv havde voldtaget drengen adskillige gange, undrer man sig over, at han kun fik 10 års fængsel. Moderen fik 12,5 år, hvilket også er alt for lidt.
Det eneste, man kan glæde sig over er, at drengen, der nu er over 10 år gammel, åbenbart er havnet i en plejefamilie, hvor han har det godt. Håber meget, at det er sandt, og at man gør, hvad man kan for ham fremover.



https://newsbeezer.com/greeceeng/man-monster-gave-her-nine-year-old-son-a-peddler-through-the-dark-internet/


http://www.jamaicaobserver.com/latestnews/Spanish_paedophile_jailed_in_Germany_for_buying_boy_online?profile=111&template=MobileArticle



Ingen kommentarer:

Send en kommentar