En nydelig, midaldrende mand, tilmed med et venligt og åbent ansigtsudtryk. Ikke desto mindre er denne mand morder, og man strides stadig om, hvorvidt han er sindssyg eller ej, for det han gjorde var ret ekstremt. Hans navn er Theodore John Kaczynski (født 1942), men han er bedre kendt som "Unabomberen", der i 17 år spredte død og rædsel med sine hjemmelavede bomber, selv om han på dette tidspunkt levede som eneboer i den hytte uden el og rindende vand, der ses i baggrunden på nedenstående billede fra hans arrest i 1996.
Han hævder selv, at han ikke er sindssyg, og at han aldeles ikke tog psykisk skade af de tre år lange, umenneskelige, psykologiske eksperimenter, han blev udsat for, da han som 16-årig blev optaget på Harvard. Det er svært at se bort fra disse nu forkætrede stress-eksperimenter, der legede med et sind, der måske i forvejen var sart, men som så at sige spillede sejt. Familien har således fortalt, hvordan han nærmest skiftede personlighed, da han som en lille glad og tillidsfuld, men syg baby blev indlagt på et hospital, der ikke tillod megen kontakt med hans forældre. Han blev helt anderledes, fjern, indesluttet og ikke længere hverken glad eller tillidsfuld oven på denne traumatiske oplevelse.
Det samme skete efter Harvard-eksperimenterne. Nok tog han en flot eksamen i en ung alder inden for matematik og blev derefter tilknyttet Berkeley University som universitetsadjunkt, men oven på stress-forsøgene, hvor han og den intelligens, der fyldte ham med en berettiget stolthed - som et led i eksperimenterne - blev konstant nedgjort og betvivlet, blev han direkte asocial og distancerede sig fra både venner og medstuderende.
Noget andet, der tydeligvis også spillede ind, var hans forhold til kvinder. Når han blev afvist eller forvist til "venne-zonen", blev han direkte hævngerrig og måtte tvinge sig selv til ikke at forøve vold imod disse kvinder. Da hans bror giftede sig, følte han også straks had imod den udvalgte, der dog heller ikke kunne lide ham.
Dette var en meget forvirret tid i hans liv, hvor han minsandten også havde planer om en kønsskifte-operation, hvilket han dog selv opgav. Sært nok lader det imidlertid til, at han på en eller anden måde skød skylden for sine fejlslagne planer, drømme, eller hvad det nu var, over på den psykiater, som han skulle diskutere sagen med.
Jeg kan ikke se andet, end at han er en sød og tiltrækkende mand at se på, men på en eller anden måde, var der sket noget med hans mentale udvikling, der fik ham ud på nogle underlige sidespor. Først droppede han sin fornemme og statusgivende stilling på Berkeley, og derpå tog han ophold i den mildt sagt primitive hytte langt inde i et skovområde i Lincoln, Montana. Her sad han så uden elektrisk lys og vand og fabrikerede bomber, som han enten sendte med post eller placerede i pakker adresseret til en eller anden, der kunne være tilknyttet universitetsmiljøer rundt omkring. Formålet med dette var ANGIVELIGT en form for miljøaktion, hvor han kæmpede imod "systemet". Noget, han senere udgav flere bøger om.
Personligt finder jeg hans påstande "påklistrede" og i hvert fald uholdbare, for hvordan skal tilfældige mord på og lemlæstelser af fremmede mennesker kunne formidle tanken om teknologiens farlighed og menneskefjendske indhold? Efter min mening er der intet logisk sammenhæng mellem den påståede ideologi og metoden til at få et budskab igennem.
På baggrund af denne mands forhistorie, der for mig at se viser en sart og meget sårbar personlighed, opfatter jeg hans voldsomme angreb på alle mulige personer og firmaer, som en meget speciel kommunikationsform: "BANG!!! Kan du så høre, hvad jeg siger?!!!" Ingen ville have lyttet til ham, hvis ikke dette havde været en tid med større og større miljøbevidsted, men jeg gad nok vide, om det, han sagde, virkelig blev forstået, eller om det snarere blev fortolket som noget, man bare forestillede sig, at en uden for samfundet ville sige. Som kommunikationsform er bomber i hvert fald ikke smart ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar