Engle

At Satan oprindelig var lysenglen Lucifer, og at han fik navn før højt rangerende engle som Mikael, Gabriel, Raphael og Uriel er egentlig ret besynderligt. Sidstnævnte engle-kvartet starter som en del af en grå masse af navnløse engle, men ender som Guds fire-mands-korps af "livvagter", der står rundt om hans trone. En flot karriere må man sige ...

Hvis mennesker blev hjemsøgt af dæmoner eller andre væsener af samme skuffe, så kunne de påkalde denne kvartet af ærkeengle til hjælp, selv om de kirkens mænd ikke var alt for begejstrede for det. (Hvad denne modvilje skyldes, ved jeg ikke, men jeg vil gætte på, at det kan være blevet set som en tilsidesættelse af Guds hjælp).

Når vi forestiller os engle, så er det nok billedet fra Jakobs drøm, der melder sig: han så engleflokke på en stige, der gik fra jorden til langt op i himlen. Måske det er det, der har givet anledning til den tro på engle som afdøde mennesker, der stammer fra 1700-tallet. Således hævdede Swedenborg, at engle var mennesker som os, men afdøde, der var avanceret til englestaturs: vær et godt menneske på jorden og bliv en engel i himlen ....

Denne forestilling er sammen med ideen om en himmelsk kompensation også meget populær i litteraturen, og man tænker uvikårligt på H.C. Andersens eventyr "Englen".  Her fortæller den engel, der henter den lille, døde dreng, at den selv var som ham og var handicappet, da den levede på jorden, men nu har fået vinger, der bærer den overalt. Før kunne den ikke gå, men nu kan de flyve.

En meget smuk og rørende forestilling, men helt uden teologisk belæg.