tirsdag den 28. juli 2020

"Overflødige" mennesker


Støtter dyr svage artsfæller? Ja, de små, nyfødte, men ikke de gamle og svage. Enten bliver de dræbt, efterladt eller bare skubbet væk fra de fælles måltider. Noget, der tilsyneladende ikke vækker den store harme blandt dem, for "sådan er det bare".


Hvad med os mennesker, gør vi det samme? Ja, helt klart inden for visse områder som bl.a. dating og valg af fødsler. Det første kender alle nok, men ingen tænker vist på provokerede aborter ud fra den synsvinkel. Fødsler fravælges typisk, fordi den gravide ikke føler, at hun har brug for et barn i sin travle tilværelse, eller hun har ikke mødt den helt rigtige partner at få børn med.


Der er dog også den mulighed, at barnet ikke har levet op til hendes forventninger om udseende eller sundhedstilstand. Det sidste kan sådan set forstås som en legitim grund af de fleste, siden samfundet og det moderne liv nu er, som det er. Et evnesvagt eller fysisk handicappet barn vil være en alvorlig stopklods i mange samfund, og et fravalg kan desuden ofte begrundes med argumenter som f.eks. "det er ikke et liv at byde et barn". Sådan et argument går rent ind hos mange, og det har det såmænd nok altid gjort. De såkaldte "englemagersker", der tog småbørn i pleje - f.eks. fra ugifte mødre - for hurtigst muligt at lade dem dø, havde i hvert fald nok at se til.


Nu, hvor kvinder kan vælge manden helt fra, bliver han måske ikke bare berøvet muligheder på dansegulvet, men også mht børn. Hver gang en kvinde vælger donorsæd, er der en mand, der ikke får et barn, selv om han måske bliver far. Hvis han selv foretrækker tanken om en masse børn med vildtfremmede damer, så er ulykken ikke så stor, men hvor mange gør det livet ud?


Når det gælder fravalget af de gamle, så sker det ikke på en så drastisk måde her, som det fortælles, at det  f.eks. foregik nogle steder på landet i Sverige. Det siges, at man på nogle af de store gårde havde en såkaldt "slægtskølle", der tog livet af de gamle, når de udelukkende var en byrde. På Bornholm brugte man angiveligt de såkaldte "hestestyrt" - dvs. skrænter ud imod havet - til at gøre sig fri for de gamle. Det skete, at eskimoer efterlod gamle, der ikke kunne følge med på deres færder. Hvis de kunne klare sig selv og ikke blev en byrde for de yngre generationer, så var der formentlig ingen, der krummede et hår på deres hoved - dvs. hvis ikke de stod og trippede for at få udbetalt arven ...

Det store spil om liv og død er ikke altid, som det ser ud, og som man kunne ønske ....








Ingen kommentarer:

Send en kommentar