(Fritz) Gunter Sachs (1932–2011) er (ligesom den nærmest sagnomspundne Porfirio Rubirosa) blevet kaldt "den sidste playboy", hvilket selvfølgelig er noget vrøvl, for der er stadig masser af playboys inden for snart alle genrer som film, musik og forretningslivet. De fleste af dem savner dog - så vidt jeg kan se - det format, som ikke bare et flot ydre, men også personlighed og udstråling gav disse to herrer. Personligt er jeg - naturligvis efter nøje og mægtig objektive overvejelser - kommet frem til, at Porfirio indtager førstepladsen på playboy-rangstigen, men Gunter er nu også en interessant repræsentant for et fænomen, der er knyttet til det jetset-liv, de fleste af os ikke kommer til at opleve.
Han var barnebarn af Wilhelm von Opel, der var drivkraften bag skabelsen af Opel-bilmærket. Hans far var industrimagnaten Willy Sachs og havde været ven med Hermann Göring og Heinrich Himmler. Efter krigen blev han arresteret for sine forbindelser til nazi-spidserne, men blev erklæret ikke-nazist efter diverse undersøgelser.
Som ung var Günter ivrig sportsmand og prydede mange avisartikler om datidens jetset-liv med sit ganske flotte ydre. At hans kærlighedsliv omfattede forskellige berømte damer som f.eks. den tidligere iranske kejserinde, Soraya Esfandiary, siger næsten sig selv, men han er nu mest berømt for sit ægteskab med Brigitte Bardot.

Hans første kone var død under et kirurgisk indgreb, og superstjernen blev hans anden kone, efter at han havde gjort kur til hende ved at flyve over hendes villa og læsse et hav af roser af over den. Ægteskabet varede dog kun i tre år, hvorefter han giftede sig med en svensk model, Mirja Larsson, der blev mor til to af hans ialt tre sønner.
Uretfærdigvis kan man sige, er han mest kendt for sit vilde playboy-liv og ægteskabet med Bardot, men han var faktisk også en ivrig kunstsamler, der havde værker af Jean Fautrier, Andy Warhol, René Magritte, Salvador Dalí, Roy Lichtenstein, Tom Wesselmann, Mel Ramos, and Allen Jones foruden mange andre. Han var også en drivkraft bag kunstmuseet "The Modern Art Museum in Munich" (kaldt MAM).
Det var ham, der introducerede sin gode ven, Andy Warhol, i Europa med en udstilling i 1974.
De billeder, han selv skabte, var fotografier, bl.a. med berømte og berygtede nøgenbilleder for Vogue. Efterhånden vandt han international anerkendelse som fotograf, men han var også meget optaget af astrologi, selv om hans metoder gav anledning til kritik.

I 2011 begik han - ligesom sin far, Willy - selvmord på grund af noget, han omtalte som "håbløs sygdom". Man har gættet på, at han kan have lidt af - eller troet, at han led af - Alzheimer, og at han altså valgte ikke at løbe linen ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar