Sylvia Likens var en yndig, ung pige på 15-16 år, der burde have haft et godt liv med mennesker, der holdt af hende. I stedet for er hun blevet et symbol for børnemishandling, når den er allerværst. Det skete i 1965, men sagen er ikke blevet glemt og regnes stadig for det værste eksempel på brutal - og totalt grundløs - mishandling af et barn.
Da Sylvia og hendes handicappede søster, Jenny, blev efterladt hos den fattige, pille-misbrugende, 37-årige Gertrude Baniszewski med de syv børn, så kunne deres forældre næppe have forudset, hvad døtrene skulle udsættes for. De arbejdede i et cirkus og rejste derfor meget, hvilket også betød, at kontakten mellem dem og pigerne glippede. Sylvia og hendes søster måtte klare sig selv, og det var vanskeligt, fordi deres plejemor åbenbart straks fattede modvilje imod dem og mishandlede dem brutalt. Noget, hun tilmed fik hjælp til af sine børn samt naboer: Sylvia blev boksebold for en gruppe mennesker uden en fornuftig grund til mishandlingerne.
Begge piger blev generet, men formentlig på grund af Jennys handicap efter polio gik det mest ud over Sylvia, der blev udsat for noget, der kun kan kaldes tortur. Disse forfærdelige forhold blev først opdaget, da hun døde af mishandlingerne, og Gertrude samt flere af hendes børn og naboer, der havde deltaget i mishandlingen, blev anklaget og derpå dømt.
Den kønne, unge Sylvia med det søde, åbne ansigt var blevet forvandlet til et udsultet skelet med dybe sår og forskellige typer mærker efter mishandlingen rundt omkring på kroppen. Hvorfor? Ifølge Gertrude Baniszewski var der ikke rigtig nogen grund, og hun stillede sig også uforstående over for sine egne handlinger.
Hendes forsvar blev derved sindssyge i gerningsøjeblikket, og det må være blevet taget for gode varer, for hun fik en dom på kun 20 år, hvilket her og nu forekommer mig besynderligt.
Det mest besynderlige er dog, at hverken Sylvia eller Jenny meldte mishandlingerne eller søgte hjælp hos myndighederne. Den eneste forklaring er formentlig, at de følte sig helt alene i verden og ikke turde gøre noget, fordi de i forvejen manglede tiltro til dem, hvis job det var at hjælpe dem ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar