Dette er angiveligt den dræbende del af den guillotine, der dræbte Marie Antoinette. Gør den det mere virkeligt for os? Ja, på en vis måde, for det er makabert, og makabre ting vækker af en eller anden mystisk grund altid vores fantasi. Jeg har tænkt på, om det kan skyldes, at vi måske har en tendens til at godte os over, at det ikke er os, der har været ude for denne rædselsfulde begivenhed. Velbehagelige gys er måske skønne, når man selv står i sikkerhed og ikke bliver ramt?
Jack the Ripper myrdede 5-11 kvinder - der hersker uenighed om antallet - og det er jo aldeles forfærdeligt, at disse (med-)mennesker mistede livet på den måde. Så vidt jeg ved, bliver der stadig arrangeret ture for krimi-fans i London, der følger i Jacks blodige fodspor med en morbid interesse for de blodige detaljer. Der har altid været større interesse for morderne end for ofrene, hvilket jo er ret paradoksalt, for holder vi med disse modbydelige og grusomme galninge eller dem, der blev ramt af deres blodtørst? Umiddelbart vil vi nok sige, at det er ofrene, vi holder med, men det er altså i de fleste tilfælde morderne, der interesserer os mest. Der er altså noget skævt i situationen, hvor bøger, film, TV og foredrag om de forskellige morderiske personer op igennem tiden trækker fulde huse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar