Billede fra demonstration i 1960'erne
Efter den mildt sagt mislykkede anholdelse af George Floyd den 25. maj d.å. har der som bekendt været en masse demonstrationer i USA, men også andre steder. Folk stort set verden over er forargede over, at endnu en sort mand har mistet livet, fordi en hvid politimand har været alt for hårdhændet.
Det er klart, at horderne af demonstranter har skræmt politiet - og måske også givet dem dårlig samvittighed? - og deres reaktion har så været at gribe til våben af en art, der bestemt ikke er ufarlige, selv om de ofte fremstilles sådan. Det gælder f.eks. gummikugler, der imidlertid har meget forskellig udformninger, der gør dem mere eller mindre farlige.
De skal affyres med en afstand af 33-66 og absolut ikke under 15 meter. Et normalt projektil affyres fra en 9 mm-pistol med en hastighed på 320-350 meter i sekundet, medens gummikugler har en hastighed på 60-80 meter i sekundet.
Hvis man sigter på én er det desværre ikke det samme som, at det er denne person, man rammer. Især gummikugler kan være svære at styre, og hvis de f.eks. rammer sidelæns, så kan det give ret alvorlige skader, måske på en uskyldig forbipasserende. En gummikugle, der rammer hovedet og ikke benene, som den er beregnet til, kan forårsage kraniebrud, hvis man er rigtig uheldig. Der kan også ske det, at kuglen rammer én, så det påvirker hjerterytmen, og så får man hjertestop, så helt ufarlige er disse gummikugler altså ikke. Rammes man i brystet, kan man også risikere at brække et ribben, hvilket kan føre til en punkteres lunge.
Hvis man sigter på én er det desværre ikke det samme som, at det er denne person, man rammer. Især gummikugler kan være svære at styre, og hvis de f.eks. rammer sidelæns, så kan det give ret alvorlige skader, måske på en uskyldig forbipasserende. En gummikugle, der rammer hovedet og ikke benene, som den er beregnet til, kan forårsage kraniebrud, hvis man er rigtig uheldig. Der kan også ske det, at kuglen rammer én, så det påvirker hjerterytmen, og så får man hjertestop, så helt ufarlige er disse gummikugler altså ikke. Rammes man i brystet, kan man også risikere at brække et ribben, hvilket kan føre til en punkteres lunge.
Privat våben til ikke-politimand
Andre politi-våben er tåregas og peberspray, der har den fordel, at det virker øjeblikkelig. Hvis man får en omgang med et af disse midler, så er man virkelig pacificeret, for man kan ikke se, da det er stærkt irriterende for slimhinderne. Sidstnævnte middel har det danske politi haft tilladelse til at bruge siden 2007, og der har været skader på demonstranter, f.eks. på Nørrebro. Sagen er jo den, at hvis man i forvejen har problemer med luftvejene, så forværrer disse skrappe midler dem i høj grad.
Peberspray kan iøvrigt købes (lyssky steder???) på nettet, men jeg tvivler meget på, at de er lovlige ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar