fredag den 24. juli 2020

Når for meget virkelig ER for meget


Det er ikke engang løgn, for den virkning kan vægte have. Ikke desto mindre er den slags torturinstrumenter en vigtig ingrediens i de fleste menneskers dagligdag, nemlig hvis man ønsker at følge med i fremgang (der ironisk nok er lig med tilbagegang i vægtforøgelsen) og tilbagegang (der som regel er lig med fremgang i et vægttab). Altså et lidt bagvendt system, hvor det, der vindes, ikke er ønskværdigt, medmindre man virkelig er for tynd.

 Der er en vis fedme-dyrkelse i kunsten (bare tænk på Rubens), for fedt giver former, og former skaber vinkler, skygger og andet spændende, der kan foreviges som kunst. I det virkelige liv er det anderledes, for dels regnes fedt ikke for smukt i vore dage. Vi skal være slanke og have en harmonisk kropsbygning for at blive regnet for smukke, men også her skifter moden, og det, der var in i går, er out i morgen. Dog er der én ting ved fedt, der ikke skifter, og det er sundhedsaspektet ....


De lyksalige TV-kiggere, der har adgang til TLC's programmer, kan således stifte bekendtskab med personer, der er så fede, at man tror, det er løgn. Sammen med disse optræder den uforlignelige "Dr. Now", hvis skarpe personlighed og skrappe tilgang til problemerne er uforglemmelig. Jeg så således et afsnit af denne serie, hvor en ekstremt fed mand (ikke ham på billedet) blev spurgt om, hvorfor han helst ville være indlagt under sin kur, og han svarede "Dr. Now". Det svar var faktisk nok, for doktoren gjorde det, hans omgivelser ikke gjorde, nemlig at holde ham i ørerne og med sit væsen tvinge ham til at holde kuren. (I hans tilfælde var det dog for sent, da han ikke stod til at redde og desværre døde).


Dr. Now er oppe i 70'erne og kan vel ikke blive ved som super-kirurg for evigt, men her og nu får han faktisk gennemført nogle fantastiske forvandlinger med sin diæt på 500-1200 kalorier pr. dag og sine operationer, hvor fordøjelsesorganerne bliver reduceret til det rene ingenting. Det sidste virker ret hasarderet, men lader til at virke, så det må man vel bare acceptere.


Nu er det jo ikke bare et spørgsmål om at komme af med fedtet, men også om at forme kroppen. Da det ikke altid er nok med motion og firness-programmer, så bliver patienten ofte sendt til en plastikkirurg efter et stort vægttab. Her får de så fjernet løs hud, idet kirurgen strammer op og omformer visse partier. Sært nok synes armene at være de hårdest ramte mht løs hud.


Det pynter og er formentlig også nødvendigt, da hudfolder jo har en tendens til at give husly til ophobninger af sved og løse hudceller, der alt sammen kan resultere i en infektion.


Og så kommer belønningen - eller? Tjah, det er jo ikke sikkert, at denne ofte langvarige proces ender med en brudebuket, men den person, der har tilbragt sit hidtidige liv med at ligge i sengen, fordi han/hun er for fed til at bevæge sig, bliver forvandlet, så det lige med et er muligt at deltage i samfundet og måske ligefrem få sig et job. Noget, man ikke kan, når man vejer 300-500 kg ....


Andre oplever til gengæld noget meget ubehageligt: hvor en del af ønsket om at smide kiloene skyldtes ønsket om at gøre sig smuk for én bestemt person, der hidtil har passet og plejet dem, fodret dem døgnet rundt, så sker der det, at netop denne person nu forlader dem. Han - og det er åbenbart mest mænd, der reagerer sådan - elskede tanken om denne uformelige klump, der var helt afhængig af dem, men hader at se hende genvinde sin bevægelsesfrihed.
Og hvad kan man lære af alt dette: jo, det er usundt med for meget på sidebenene, og selv om man så synes, det er pænt, så bør man nok også tænke nærmere over sine bevæggrunde til at opretholde de overdådige former hos sig selv eller andre ....


https://da.wikipedia.org/wiki/Talje-hofte_forhold?fbclid=IwAR305V7garGbaImRskhAIzu5Ob6OEqbFOEAlFT1LuYvEF7veMbVtUnTFqFA







Ingen kommentarer:

Send en kommentar