At det i rigtig mange tilfælde måske skyldes et personligt valg og ikke bare noget samfundsskabt bør man dog ikke være blind for. Pornografiens kønsroller er nemlig ikke neutrale. Det meste er skabt for mænd, der ser deres små julelege ophøjet til normen, medens kvinden oplever, at hendes kønsfæller reduceres til staffage for mere eller mindre vilde eller ligefrem voldelige mande-drømme.
Ja, kvinden er det basale køn. Med sin livmoder repræsenterer hun biologisk set et mål, medens manden står som et middel til at nå dette mål. Ikke bare bærer hun fosteret og føder barnet, men hun er også udstyret til at ernære det. At det tager så forbistrer lang tid for et barn at vokse op til et fuldgyldigt medlem af vort samfund, der kan forsørge sig selv, har imidlertid kostet kvinden dyrt, for det har langt hen ad vejen bestemt hendes forhold til manden ud fra hans rolle som forsørger. Det var sandelig ikke ene og alene romantiske forventninger, der før i tiden fik hende til at drømme om forlovelse og ægteskab. Nej, for hende repræsenterede manden en forsørgelsesnødvendighed, men også et status-mål, der hævede hende over de af hendes kønsfæller, der ikke havde en mand. Ringen på fingeren blev et stærkt symbol på kvindelig succes og er det vist stadig for mange nogle steder i verden ....
Det er en beklagelig historisk kendsgerning, at både nuværende og tidligere tiders love, religiøse forskrifter, moralpåbud, skikke og sædvaner har begrænset kvindens basale muligheder for selvstændighed. Eftersom hun ikke engang har haft magt over sin egen reproduktion og har kunnet begrænse de gentagne graviditeter, har hun været forbandet nødt til at indgå i kønsforhold, der bygger på alt andet end lige præcis lyst.
Pæne piger forventedes slet ikke at have lyst i visse samfund og visse historiske perioder. I vore dage er billedet dog vendt for manges vedkommende, men så skorter det måske med passende, mandlige legekammerater, for mange mænd er i virkeligheden ikke så vilde med alt for avancerede damer. Det, der er rene ønskedrømme i pornoen, passer ikke altid til hverdagslivet ....
Hvis man ser biologisk på sagen, så kan man argumentere for, at mænd er en art kloakdyr, idet denne betegnelse ellers kun bruges om dyrearter, hvor hunnen ikke føder levende unger, men lægger æg. Når jeg alligevel i visse ophedede diskussioner har brugt navnet for denne artsgruppe om mænd, så skyldes det, at deres køn nu engang mangler det ekstra hul, der karakteriserer kvinder, og som jeg ser som vort adelsmærke.
I modsætning til mænd har kvinder ikke bare ét hul, hvor der udskilles biologiske affaldsstoffer foruden babier, men sådan er det faktisk med mænds penis, der både er til sperm og urin. Når jeg er i mit ondskabsfulde hjørne - hvilket stensikkert sker, når jeg har læst om endnu et mandligt overgreb på kvinder - tænker jeg derfor gerne på dem som kloakdyr og kløpinde. Noget, der selvfølgelig ikke er pænt gjort, for udtrykket er unægtelig nedsættende, men mange mænd virker altså utrolig egoisktiske foruden særdeles uvidende om kvinders biologi. Noget, der ikke bare er irriterende, men også fornærmende, når nu vi forventes at danne par og leve sammen.
I modsætning til mænd har kvinder et organ, der udelukkende er til nydelse, nemlig klitoris, der er et super-organ på ialt 10 cm, hvoraf det meste befinder sig i vævet og derfor ikke er synligt. Det er heller ikke nødvendigt med synlighed for at det skal fungere.
Dette organ, der altså er langt større, end mange forestiller sig,
spiller en stor rolle, da det er med til at skaffe kvinden den serie af orgasmer,
som hendes krop giver hende mulighed for. Sådan er det som bekendt ikke
med manden, der bare skal af med det, der trykker, klemmer eller klør i
noget, man kunne kalde ét spjæt. At dette spjæt samtidig er forbundet med mandens selvforståelse og selvværd ud fra gamle, forældede mytologier om mænds såkaldte gudgivne fortrin samt samfundsbestemte rettigheder kan skabe en giftig situation. Noget, vi bl.a. ser i de mange seriemorder-sager med dybt forstyrrede mænd, der tror, de har ret til at gøre det, de gør imod kvinder, de ikke engang altid kender.
Når jeg tænker på de to køns forskellige situationer, så slår det mig, at kvinden desværre stadig kan frarøves sin seksualitet, og at den i det hele taget kan misbruges på uendelig mange måder, ikke mindst af hende selv. Hun kan sælge sin seksualitet og deltage i alle mulige seksuelle handlinger uden i mindste måde at fungere seksuelt, idet hun ikke selv hverken har lyst til sex eller får nydelse ud af det.
Eftersom kvinders eneste karrieremulighed før i tiden har været ægteskab, så har deres køn lært flirtens kunst, og det tror jeg faktisk gælder den dag i dag, men bare med en lidt anden funktion. Således kan en hyggelige, aseksuel flirt lette stemningen mellem to af modsat køn i halvubehagelige sammenhæng, for den går efter faste regler, der gør det hele velkendt og dermed ufarligt for begge parter. Noget, manden vist i særlig grad sætter pris på ...
De flirter, så de farer ikke i struben på hinanden ...
Det betyder meget for kvinder - også i socialt samvær med andre andre kvinder - at kunne gøre indtryk på mænd. Derved bliver flirten en form for samværsform, der måske ikke har noget med sex at gøre, for en flirt er ofte uden mål og med og lever sit eget liv.
Kvindens seksualdrift er sikkert mindst lige så stærk som mandens, men hun har at gøre med individer, der udadtil gør rigtig meget for at opretholde idealet om mandlig styrke og seksuel kraft, men som i virkeligheden er utrolig sårbare på netop dette punkt.
Jeg mistænker, at kvinder oprindelig "blev bygget til" cyklisk sex med det antal herrer, der nu var til rådighed, men at monogamiet blev valgt af mænd som en garanti for regelmæssig sex og en seksuel sikkerheds-foranstaltning. Til gengæld blev det accepteret af kvinder som en nødløsning på grund af den lange, lange tid, det tager børn at vokse op og blive selvforsynende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar