Hvilket fængsel er han stukket af fra - eller er det bare en spøg at tage med et offentligt transportmiddel, iført fangedragt? En tosset spøg, hvis nu der er en medpassager, der tager dragten alvorligt og anmelder ham som flugtfange? Noget, jeg nok selv ville gøre ....
Man ser dog på de bortvendte medpassagerer, at de IKKE skal have noget klinket og absolut IKKE ønsker at blive involveret i tilfangetagelsen af en mulig flugtfange. Gad vide, hvor mange der tænkte ligesådan under et af Ted Bundys flugteventyr i 1977, (der kostede flere kvinder livet), og hvad med den ven, der besøgte ham i fængslet, og som fik en udpenslet beskrivelse af hans senere vellykkede flugtplaner? Burde han ikke have ladet et ord falde til fængselspersonalet? Jo, det burde han, for det ville have reddet liv.
Hvis ovenfor viste fyr i toget/bussen virkelig er en flugtfange og ikke bare en excentrisk fyr i sært tøj, så må man håbe, at hans himmelvendte blik viser, at han er en god fyr, ja, måske ligefrem uskyldigt dømt, men gå ud fra det kan man bare ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar