Amerikaneren der blev gift med en konge

En konge abdicerer, fordi hans elskede ikke kan blive dronning - jamen er det ikke rørende med sådan en opofrelse på kærlighedens alter? Jo, det kunne det måske have været, hvis ikke det havde været for det faktum, at den ene part måske nok elskede, men at den anden højst sandsynligt først og fremmest lod sig elske for at opnå status og gode forbindelser i det, der betød så meget for hende, nemlig "de kendtes verden".

Wallis Simpron (1896-1986) var enebarn og blev født som Bessie Wallis Warfield i Baltimore, idet det formentlig var hendes ankomst, der gjorde, at forældrene giftede sig. Hendes far døde kort efter hendes fødsel, og hendes mor blev understøttet af rige familiemedlemmer, især en velhavende svoger, der f.eks. også betalte for sin velbegavede nieces skolegang.
Da Wallis giftede sig med flådeofficer Win Spencer, var det ikke nogen succes, og i hendes andet ægteskab, nemlig med Ernest Simpson, havde hun forskellige affærer, bl.a. med Edward, Prinsen af Wales, der blev regnet for den tids hotteste ungkarl. Egentlig havde hun "hugget" ham fra en af sine veninder, da hun måtte tage til USA i et familieanliggende, men det, der måske var tænkt som en enkelt episode, udviklede sig til en kongelig passion. Edward var vild med hendes amerikanske mangel på (ydre) respekt for hans fornemhed og lod sig glad dominere af hende i småt og stort.

Mange fandt det sært, for egentlig køn var hun ikke, men der går stadig rygter om, at hun "kunne noget på lagnet", der i den grad appellerede til den fremtidige konge, at han blev mere og mere betaget, også selv om hun formentlig var ham utro, bl.a. med den nazistiske, tyske ambassadør i London, Joachim von Ribbentrop.

Georg VI og hans dronning, Elizabeth, med deres nyfødte datter, Elizabeth II

Hvorom alting er, så valgte Edward - nu kong Edward VIII - at abdicere til fordel for sin bror, George, der blev kong George VI, medens han selv blev forvandlet til Hertugen af Windsor. Så snart skilsmissen fra Ernest Simpson var gået igennem, giftede Wallis sig med Edward, hvis bror, Kong George VI, udnævte ham til guvernør over Bahamaøerne, hvor Wallis faktisk gjorde det udmærket som guvernørfrue med mærkesager inden for børnevelfærd og Røde Kors.
Efter fem år på denne post indledte de deres omkringflakkende og dybest set meningsløse jetset-liv i Europa, men inden da havde de nået at blamere sig med et besøg hos Hitler, som Edward havde sympati for, ikke mindst fordi han behandlede hans kone som en virkelig kongelig højhed. Noget, det skortede med alle andre steder. Faktisk var hun enormt upopulær i England og alle kongelige kredse, da hun ligefrem blev mistænkt for at være spion for Tyskland samt ude efter hævn, fordi Edward måtte abdicere, og hun ikke blev dronning.

I årene fremover opstod der gang på gang rygter om deres nazistiske holdning, og deres nabo i Paris, Oswald Mosley, der havde oprettet The British Union of Fascists (BUF), har senere sagt, at hun udtrykte bitterhed over Hitlers fiasko, "fordi han burde have haft frie hænder til at knuse kommunismen i Østeuropa". Det lyder slemt, men skrækken for - og kampviljen imod -kommunismen var en del af mange menneskers ideologi dengang, så de bør man tage med i sine betragtninger over hende og hendes personlighed.
Efterhånden skete der en foprbedring af forholdet mellem hertugparret og hans royale skægtninge. De besøgte flere gange dronning Elizabeth II og andre familiemedlemmer, ligesom prins Charles og hans daværende kone, prinsesse Diana, også besøgte dem i Paris. I mellemtiden havde der dog været rygter om hendes utroskab med jetsetteren Jimmy Donahue, der ellers var kendt som bøsse. (Noget, han imidlertid benægtede, bl.a. med henvisninger til sin "fire år lange affære med Wallis").

Hvorom alting var, så blevWallis, der ellers altid havde været så utrolig kvik, desværre med årene mere og mere dement. Noget, der vist nok startede med Edwards død af cancer i 1972. Som gammel og skrøbelig blev hun desuden udnyttet af forskellige personer, der var ansat til at hjælpe hende, bl.a. hendes franske advokat, Suzanne Blum. Hun faldt også og brækkede den ene hofte to gange, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at hun sjældent forlod sin bolig.

Der findes nogle meget sørgelige billeder fra hendes alderdom, hvor hun tydeligvis ikke længere er rigtig til stede i sin egen krop. Hun fik ingen besøg, for hvad skulle hendes gamle jetset-venner med en aldrende, dement hertuginde, der ikke længere var "in"? Man kan sige, at hendes alderdom udstillede tomheden i hendes liv, for hvor blev alt det strålende og skinnende, som hun havde elsket dog af? Det var der ikke længere ...

Da hun aldrig rigtig havde givet meget til veldædige formål, undrede det mange, at meget af indtægten fra salget af hendes formidable smykke-samling gik til den slags efter hendes død. Auktionen på Sotheby over smykkerne - og måske også andre af hendes ejendele - indbragte iøvrigt $45 millioner.