På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside kan man bl.a. læse
følgende vedr. børns rettigheder: "Danmark ratificerede i 1992 FN’s
Konvention om Barnets Rettigheder." Jamen det ser da godt ud, ikke? Når
vi går ind for FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, så har børn da
virkelige rettigheder, der håndhæves, ikke sandt? Jo, på mange vigtige
områder, men der mangler én, og denne mangel er ved at udvikle sig til
en skandale.
Danmark har altså ratificeret FN’s Konvention om
Barnets Rettigheder. Det foregik i 1991, og af denne konvention fremgår
det (artikel 24, stk. 3): "Deltagerstaterne skal tage alle effektive og
passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne
ritualer, som er skadelige for børns sundhed.” Det er da klar tale,
eller hva'? Én ting er dog tale, noget andet er handling, da stærke
grupper i samfundnet trækker i den modsatte retning, for ud fra tågede
og forældede begreber forlanger de ret til at skamfere deres børns
kønsdele via, det man kalder "omskæring".
Norge har fulgt Sveriges
og Storbritanniens eksempel ved at vedtage regler imod kvindelig
omskæring i 1996, men hvor er Danmark? Har vi ikke vedtaget sådan en
lov, og hvis ikke så hvorfor?
Hvad den såkaldte rituelle omskæring af
drenge angår, så er den åbenbart ikke forbudt nogen steder, men den
danske lægeforening er dog kommet med en ytring: "Hensynet til
individets ret til selvbestemmelse må veje tungest i spørgsmålet om
omskæring. Når barnet når myndighedsalderen og er blevet en ung mand,
har han en reel mulighed for at veje både kulturelle, religiøse og
sundhedsfaglige argumenter op mod hinanden. En irreversibel beslutning
af denne karakter kan kun tages af personen selv." Som talt ud af mit
hjerte og helt i tråd med bestemmelserne i FN's Konvention om Barnets
Rettigheder, som vi jo altså har tilsluttet os.
Nu er der så opstået
en situation, der gør, at vi bare har at få snøvlet os sammen til
handling i stedet for ord: jødiske og muslimske kredse opfatter
omskæringen af drenge som en "pagt" med deres gud. Dette sysnpunkt
beviser til fulde, at det er på tide med en dansk lovgivning, der én
gang for alle slår fast, at ALLE religiøse begrundelser er uacceptable.
Der skal i den grad strammes op omkring lovgivningen på dette felt, og
folk skal kun kunne dyrke deres guder på måder, der ikke bryder med den
danske lovgivning. At begå vold imod et lille barn er ikke lovligt, og
det skal ophøre.
https://sim.dk/arbejdsomraader/udsatte-boern-og-unge/boerns-rettigheder/
https://www.dr.dk/nyheder/politik/den-stoerste-krise-det-joediske-samfund-i-danmark-siden-anden-verdenskrig
Jeg
har før skrevet om den nødvendige ændring af religionens betydning i
det danske samfund: https://arbejderen.dk/idekamp/ud-med-tro-%E2%80%93-ind-med-religionshistorie.
Dette beviser, at religiøse forestillinger ikke hører hjemme i vort
land: https://www.dr.dk/nyheder/indland/biskopper-protesterer-omskaeringsforbud-vil-vaere-en-fejl?cid=newsletter_nb_indland_20200910075834
Arbejderen den 10. september 2020: https://arbejderen.dk/idekamp/hvor-er-danmarks-forbud-mod-skamfere-b%C3%B8rn
PS: jeg eer blevet gjort opmærksom på, at der faktisk er en lov, der forbyder omskæring af kvinder:
Straffeloven § 245 a
§ 245 a
Den, der ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.