En flirt?

Faktisk et meget "frækt" billede i almindelig forstand, men nu også ganske morsomt. Desuden kan man få endnu mere ud af denne tænkte situation, hvis man tænker lidt over det. F.eks. hvad er spil, og hvad er realiteter? Bananen er tydeligvis ude på noget, men hvad med jordbærret? Hun ser sig tilbage med det, jeg vil kalde et "åbent blik". Pæren derimod virker rædselsslagen, og den vurdering bygger jeg bl.a. på de løftede øjenbryn og det bortvendte blik. Jeg tror bestemt, at jordbærret er forhandlingsvenligt, måske fordi hun godt kan lide frække fyre ....

Mon det har virket før i tiden? Hendes sammenknebne læber tyder i hvert fald ikke på nogen samarbejdsvilje, ja, ikke engang på nogen gensynsglæde ....

Ak ja, tiden går, og meget bliver glemt efterhånden. Et godt minde er imidlertid meget værd, ja, faktisk uvurderligt ....

 
 

Corona og mundbind

 

Så er der kommet en lov omkring mundbind i offentlige transportmidler. Mange bærer også mundbind andre steder - jeg gør det somme tider og nogle steder, men ikke altid eller overalt - og jeg håber, at det ikke giver en falsk tryghedsfornemmelse, (hvilket jeg mistænker), for Covid-døden er ikke rar. Det er overlevelsen faktisk heller ikke, for der er ting, der tyder på, at der er bivirkninger, ingen havde tænkt på, da alt det her startede ....

                                                         Ja-ja, meget morsomt - og dog ....

Ifølge loven, BEK nr 1221 af 20/08/2020, fra Sundheds- og Ældreministeriet, så gælder bl.a. denne lov vedr. den kollektive trafik: § 1. For at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) skal rejsende på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir ved følgende former for kollektiv trafik m.v., jf. dog §§ 3 og 4: 1) Togtrafik, herunder privatbaner, letbaner og metro. - 2) Buskørsel, dvs. både lokale og regionale busruter, skolebusser, x-busser, fjernbusser, turistbusser og anden kørsel i bus, der kræver tilladelse i henhold til lov om buskørsel. - 3) Taxikørsel og anden erhvervsmæssig persontransport, som kræver tilladelse i henhold til taxilov. - 4) Færgetrafik, herunder indenrigsfærger og færger, der sejler mellem Danmark og havne i udlandet.

Fint nok - tror jeg da ... Der er dog én ting, der undrer mig rigtig meget, nemlig bortfjernelsen af de brugte mindbind. Efter at have været af sted på en lille tur på 4-5 kilometer, (men ikke med offentlige transportmidler), er der ikke tal på alle de bortkastede, brugte bind, jeg har set ligge på cykelstier og fortove, men især omkring busstoppesteder. Her står der som regel en affaldsbøtte, men de fleste er uden låg, hvilket modsiger ALT om den forsigtighed og omsorg, som den nye lov lægger op til, for hvad hjælper det at bære mundbind i bussen, men så bare smide det fra sig, når man er færdig med køreturen???

Min mening: enten gennemfører man - dvs. lovgiverne - beskyttelsesforanstaltninger, der virker, eller også lader man folk selv bestemme. At tvinge befolkningen til at bære de mundbind, man tror virker, er rimeligt nok i situationen, men at man ikke tænker videre og gør noget for, at smitten ikke spreder sig via omkringflagrende, brugte mundbind - og det blæser faktisk temmelig meget i disse dage - viser en mangel på forståelse af situationen. Kan det skyldes, at de mennesker, der har fabrikeret denne lov, ikke selv færdes på hverken cykel eller gå-ben, og at de aldrig bruger offentlige transportmidler?

Krops-fy-fy

Lise-Lotte Norup i filmen, her dog forholdsvis tækkelig

En i sin tid kendt, dansk skuespillerinde, Lise-Lotte Norup, har fortalt om det helvede, hun befandt sig i gennem tyve år, fordi der cirkulerede nogle nøgenbilleder af hende rundt omkring. Billederne var stills fra en film, der blev optaget i 1974, nemlig dramafilmen "Rapportpigen". Hun har udtalt følgende: "Jeg fik skrevet ind i min kontrakt, at de billeder ikke måtte bruges andre steder, og jeg havde endda fået en advokat indover." Så skulle den prut være slået, men nej, film-folkene lækkede - eller solgte - åbenbart  billederne af hende til forskellige mandeblade, og hun hørte konstant om dem og deres selvstændige liv som porno-billeder. Ikke rart for en kvinder, der håber på en karriere som seriøs skuespiller. At de slemme skurke kunne smutte uden om advokater og andet, forstår jeg dog ikke, for den slags plejer forretningsfolk altså at have respekt for.

Problemstillingen omkring Lise-Lotte Norup viser imidlertid noget interessant omkring vore forestillinger om de intime dele af kroppen og deres status som "os". Al den ståhej om organer, der endelig skal dækkes til, er latterlig, da vi alle har dem. At de skal "bag lås og slå" er et levn fra en fortid, hvor selv en ankel blev anset for fræk og sexet på en aldeles uhørt facon. Således husker jeg med undren - og hovedrysten - beretningen om en af Karen Blixens tanter, der angiveligt landede en rig ægtemand, fordi han ved et uheld (??!!!!!!) var kommet til at se hendes ankler, da hun stod på en trappestige. "HMMMMMMMMMMM!" siger jeg bare ....

For nogle folkeslag er ikke kønsorganerne, men hovedet eller håret yderst intimt. Kun Gud - og ens ægtefælle - må se disse legemsområder! Det kan vi grine ad, men de morer sig til gengæld over vores hysteri omkring andre områder af kroppen. 

Sagen er imidlertid den, at en fremvisning af "det forbudte" område også regnes for en mangel på selvrespekt. Det er nok det, der får Lise-Lotte Norup til at reagere med sine efter mine begreber overdrevne udtalelser om et "tyveårigt helvede". Hvordan man end vender og drejer det, så er/var porno altså en vare på linie med alle andre varer, og det var groft, at hendes billeder blev solgt til mandeblade uden hendes accept, men så slemt var det nu altså heller ikke, medmindre hun helt har distanceret sig fra sin krop ....

 

Engle-dyret

Terapi-vovser - sikke en god ide! (Selvfølgelig under forudsætning af, at de er velopdragne og ikke hverken bider eller forretter deres nødtørft på upassende vis). At de - som skiltet siger - er "frivillige", er dog løgn, for de aner ikke en bønne om, at de er "ansat" som trøster-vovser, der skal opmuntre syge og døende mennesker. Det gør de ganske vist heller ikke, når de bliver brugt i andre service-tjenester, f.eks. ved en politihund jo ikke, at den er en art firbenet detektiv.

Formentlig opfatter den sådan en jagt som en ny form for leg, hvilket det jo altså ikke er. Jeg mener selv, at hunde er overmåde intelligente, men selvfølgelig ikke på samme måde som mennesker. Deres intelligens adskiller sig fra vores, og derved supplerer de os rigtig godt. Det er tydeligt, at de fornemmer stemninger og situationer og aflæser dem mindst lige så godt, som os. De bliver også såret på samme måde som os, f.eks. hvis de bliver ignoreret af folk, de har knyttet sig til.

Et rigtigt hunde-job kunne være som vagthund, og noget kunne tyde på, at de har et natur-talent for den slags. Om de gennemskuer alt, hvad der foregår, f.eks. under et indbrud, er nok tvivlsomt, men der er mange beretninger om, at hunde har reageret instinktivt på den fare, et menneske er i, og at de har kæmpet for vedkommende. Det er altså ikke bare noget, de bliver kommanderet til, men en reaktion på en situation, de selv tolker som farlig eller forkert.

Man hører gang på gang om tapre og loyale hunde, der risikerer liv og lemmer for at forsvare deres mennesker eller disses ejendele. Det er ret forrygende, for det viser noget om, at de erkender, at menneskenes hjem også tilhører dem som deres hjem - og at det samme gælder de børn, deres mennesker får. Måske det somme tider kan have en uheldig effekt, fordi de kan nægte at lade udenforstående, som de ikke kender, redde sårede familiemedlemmer, men umiddelbart er det meget rørende.

Det er ikke engang løgn: det er lige præcis det, de er, uanset størrelse, race eller intelligens ....

 

 

Det er bare en overgang ....

En skøn ironi omkring noget, der måske føles godt, men som ikke er spor godt. Situationen minder mig om mange andre begivenheder i livet, der føles mægtig gode, men som viser sig ikke at være det. "Hang in there" - og gå til grunde ....

 

Intet foder til "horerne"???

Dette er selvfølgelig en eller anden form for sproglig svipser, for der skulle selvfølgelig have stået noget andet - uden at jeg dog kan se hvad, det skulle være. Hvis man skulle tage skiltet alvorligt - eller bare lege lidt med tanken om dette forbud - så havner man i en interessant situation, for sultede "horer" mere end andre, og blev de nægtet føde? Det tror jeg ikke, for de mænd, der sad på magten, og som var deres kunder, har været nødt til at fodre dem, hvis de da ønskede, at de skulle tjene deres formål. 

Dvs. at mens andre kvinder måske sultede, så fik "horerne" nok til dagen og vejen. For at overleve i trange tider måtte mange kvinder jo prostituere sig, for de havde ikke andre muligheder. Sex var deres erhverv, ligesom det til en vis grad også var den gifte kvindes, så det er helt misvisende at lægge den prostituerede for had, sådan som det er sket op igennem tiden ....

 

  

"Keke" - Stalins mor

Der fortælles naturligvis mange historier om Josef Stalin og hans privatliv. Man ved, at han ikke var særlig knyttet til sine sønner, men at han angiveligt holdt meget af sin datter, Svetlana. En anden, han elskede, var hans mor, Ekaterine Geladze med kælenavnet "Keke". Det fortælles, at han installerede hende i et af zar-familiens paladser, men at dets pragt var totalt spildt på hende, der var en beskeden kvinde fra landet. I stedet for at slange sig i salonerne med de fine møbler, fandt hun det mindste og mest ydmyge rum i tjenerfløjen og gjorde det til sit sted. 

Stalin og Swetlana

Man fortæller også en historie om, at hun ikke rigtig forstod sin søns position i Rusland, og at han beskrev den ved at fortælle hende, at han nu var den nye zar ....