Det vanskelige liv - der måske var løgn .....

Frances Elena Farmer (1913–1970) var en talentfuld og overmåde smuk amerikansk film- og teaterskuespillerinde. Selv om hun medvirkede i mere end tyve film, så husker man hende dog først og fremmest for de skrækkelige ting, hun angiveligt kom ud for i sit liv.

F.eks. fortælles det, at hendes mor, som hun faktisk kæmpede med hele livet, fik hende indlagt på et forfærdeligt mentalsygehus, hvor personalet tjente ekstra ved at leje de kvindelige patienter ud til diverse sex-hungrende mænd. På det tidspunkt havde hun medvirket i adskillige film, bl.a. med en af tidens store stjerner, Bing Crosby, men samtidig var hun stærkt præget af druk og forskellige udskejelser, der alt sammen tærede på hende. Hun var syg af depression og havde formentlig også en alvorlig psykose af en eller anden art, men ingen havde dog ventet, at hun skúlle være indlagt i elleve år samt gennemgå forskellige barske "kure" af en tvivlsom karakteer. 

Jessica Langer spillede Frances Farmer i en af filmene om hendes liv

Efter at hun døde af cancer i 1970, udkom der en såkaldt "selv-biografi", "Will There Really Be a Morning" (1972), der fortalte om alt det forfærdelige, hun angiveligt havde været igennem. Eftersom bogen var skrevet af en af hendes personlige venner, der altså optrådte som "ghost-writer", blev den dog hurtigt betvivlet som en ægte redegørelse for hendes liv. Den bliver nu regnet for stort set fiktion, og dens funtion var at indtjene nok til at få bugt med hendes gæld, men i de film, der senere er lavet over Farmers liv, fremstilles alle de sensationelle oplysninger, bogen kommer med, som ægte. Noget, man altså nu må betvivle, selv om det er klart, at hun havde et meget vanskeligt liv, der ikke blev lettere af, at hun var alkoholiker og havde et specielt talent for at blive uvenner med alle mulige omkring sig. 

Skæbnens ironi

 

Tænder kan gøre AV, og brugt rigtigt kan de tilmed dræbe. Mange har bidt sig selv i tungen eller indersiden af munden ved et uheld, og det gør altså også ondt. At tænder også kan dræbe er historien om Den Anden Jarl af Orkney, Sigurd den Mægtige, et mere eller mindre ægte historisk bevis på. Han udfordrede angiveligt en adelsmand ved navn Mael Brigte, der var kendt for sine vildtvoksende tænder. (Det er ikke ham her, men han ligner ....).

Sigurd var en skiderik og brød uden videre aftalen med Mael, da han i stedet for de 40 mænd, som han selv havde foreslået på hver side, mødte op med 80. Derfor vandt han selvfølgelig, og som et trofæ bandt han sin modstanders afhuggede hoved til sin saddel. Det skulle han ikke have gjort, for tænderne på det bortførte hoved skrabede hans ben, da han i sin sejrsrus red af sted med det. Noget, der gav ham en slem infektion, som han døde af. Moralen er selvfølgelig, at man ikke skal snyde og heller ikke blive for kæphøj med sine trofæer ...

 

 

Pigen med slange-håret

 

Der er planer om at opstille en statue af en smuk, nøgen kvinde med et afhugget mande-hoved i den ene hånd i Collect Pond Park i New York. Noget, der allerede nu regnes for meget kontroversielt, men ikke på  grund af hendes nøgenhed, selv om den afgjort kan forarge nogle af de puritanske amerikanere. Næh, det er selve motivet, der ryster nogle, for kvinden er en omvendt fortolkning af en klassisk figur, nemlig Medusa, der får hovedet skåret af, da helten Perseus vil bruge det som våben i en kamp. En handling, der altså først nu tolkes som det, det er: et skammeligt overgreb imod en kvinde fra en mands side. Hovedet, som den nye statue har i hånden, tilhører selvfølgelig denne berømte helt, sådan at det i den nye tolkning er Medusa, der sejrer over sin historiske banemand. Noget, der selvfølgelig hører sammen med vore dages feminisme og MeToo-bevægelse ....

Vi kender normalt Medusa som en kvinde med slangehår og et stirrende blik, men i nogle versioner har hun også krop som en hest.  Man kan sige, at hun er en form for ondsindet kentauer. Som det ses af nedenstående så vender Perseus hovedet væk fra hende under halshugningen, fordi han ved, at hendes blik kan forvandle ham til sten, og det er ikke lige det, han er ude på.

Ikke alle Medusa-myter fortæller om en almindelig, men meget smuk kvinde, der voldtages af havguden i Athenes tempel. I nogle er hun født som gorgon og gennemgår ikke nogen forvandling, men har slangehår fra fødslen af.

Hendes oprindelse går flere tusind år tilbage i tiden, og denne moderne fortolkning er altså mildt sagt anderledes end alle de tidligere. Der er masser af myter om hende, men ingen af dem lader til at stille spørgsmålstegn ved de overgreb, hun kommer ud for, hverken voldtægten eller mordet. Perseus fremstilles altid som helten, der nedlagde uhyret.

Nu er det så hans tur til at blive halshugget og fremvist, og umiddelbart føles det faktisk ganske udmærket ....

https://www.theartnewspaper.com/news/metoo-medusa-sculpture-to-be-installed-across-from-new-york-courthouse-where-harvey-weinstein-stood-trial 

 

En kniv i ryggen

Fyren her er den hjemløse, 16-årige Carl Eder, som den godhjertede, (men meget naive) familiefar Thomas Prendergast af ren og skær godhed lod flytte ind hos sig, medens han angiveligt ledte efter et job. Carl var imidlertid ikke tilfreds med sit gratis logi, for "børnene støjede". Derfor gjorde han det, at han satte en stopper for støjen ved at dræbe Prendergast hustru samt fire børn på 2, 4, 6 og 9 år. To dage senere blev morderen arresteret og dømt til livstid i fængsel. Eftersom dette skete i 1974, må han vel stadig sidde fængslet? Næh, for det fængsel, han blev sat i, var ikke særlig godt sikret, så han stak af og er aldrig blevet fundet igen. Hans sidst kendte handling var at efterlade en seddel med beskeden "jeg har siddet i fængsel længe nok" ....

Bruderov

Amanda Berry, bortført og misbrugt af Ariel Castro 

Begrebet "hærtagen" dækker ikke helt det fænomen, vi kender som "bruderov", for også mænd kunne før i tiden blive hærtagne under krige. Så endte de måske som trælle hos en eller anden stormand, hvilket selvfølgelig også kunne ske for kvinder, f.eks. under belejringer. "Bruderov" adskiller sig fra "hærtagen" ved bedst at kunne sammenlignes med det, vi har set ved visse kidnapninger, hvor en ung pige - somme tider meget ung - bliver bortført og holdt fanget i en form for ægteskabslignende forhold. Det var det, der skete for bl.a. Natascha Kampusch, da hun som 10-årig blev kidnappet i 1998 og holdt som fange, indtil hun flygtede i 2006. Andre, som f.eks. Elizabeth Fritzl blev holdt fanget af sin egen far og fødte flere børn under fangenskabet. 

 

I virkelighedens verden er den slags "bruderov" traumatiske og totalt uacceptable, men motivet er faktisk blevet brugt som et "romantisk" indslag i musical'en "Seven Brides And Seven Brothers", der har fået masser af filmpriser. Jeg er ikke stødt på protester imod denne film og dens budskab om romantik under fangenskab, hvor de røvede brude finder sammen med deres bortførere og lever lykkeligt med dem. Det er da muligt, at den virkelige verden også har eksempler på sådan et forløb, men det gælder sandelig ikke de fleste af de kendte kidnapninger.

Filmens ide bygger på en ældgammel historie om Roms grundlægger, Romulus, der giver sine mænd lov til at røve kvinder fra deres nabofolk, sabinerne, fordi der ikke var nogen i Rom, og uden kvinder kan man jo ikke grundlægge en stat. Hvor både kvinder og mænd kæmpede imod dette overgreb, så siger legenden, at de røvede sabinerinder faldt for deres bortførere og endte med ikke at ville tilbage. Moralen synes at være, at kvinder "godt kan lide lidt maskulin handlekraft". Hvilket selvfølgelig er noget ævl, hvis de ikke på forhånd er med på den ....

I den folkelige tradition er der beretninger om kvinder, der af familien tvinges til at ægte en fyr, de bare ikke vil have. Heldigvis kommer der så en anden - der er deres hemmelige hjertenskær - der røver dem fra den uønskede gom. Det er også bruderov, men formentlig af den gode art, for her er slår hjerterne i takt, om jeg så må sige. Andre handlekraftige, men uønskede bejlere kan komme ud for det, den sparkende, unge dame udsætter en mand for, og det er faktisk, som det skal være.

Denne unge dame, der gør sig fri af en potentiel bortfører og voldtægtsmand med et spark i klunkerne, kunne give undervisning i selvforsvar, for hun lader sig ikke engang hæmme af sine lange skørter. Bruderov lykkes altså kun, når bruden er med på spøgen ....

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_kidnappings 

https://www.dagen.no/Nyheter/Bruderov_stadig_mer_vanlig_i_Kirgisistan-23539 

https://nyheder.tv2.dk/udland/2018-02-26-110-skolepiger-forsvandt-for-en-uge-siden-nu-erkender-praesident-at-de-blev 

 

 

 

Et nyt hjem for katte og skibe

 

Socks ved præsidentens skrivebord, der er lavet af træ fra  HMS Resolute 

Katten Socks (1989-2009) var Clinton-familiens kæledyr og blev som sådan noget nær verdensberømt. Den var født som herreløs, men blev altså reddet fra et vanskeligt liv på gaden og havnede senere i særdeles fornemme omgivelser. Siddende ved Resolute-skrivebordet har den faktisk indtaget præsidentens plads om end ikke ligefrem hans rolle ....

Sjovt nok kan man sige, at både Socks og skrivebordet var hjemløse, der endte med at finde et hjem, for træet som sidstnævne er lavet af stammede fra det engelske HMS Resolute, der var specielt bygget til sejlads i de arktiske egne. I 1854 blev det forladt af mandskabet, fordi det sad fast i isen, men det blev reddet af en amerikansk hvalfanger og derpå overgivet til dronning Victoria i 1856. Som tak byggede englænderne senere Resolute-skrivebordet af tømmer fra skibet og gav det til amerikanerne, der placerede det i det såkaldte "Ovale Kontor". 

Vilde former for kreativitet

Det påstås, at dette fint udskårne græskar fik kunstneren banlyst fra kirkens Halloween-konkurrence. Noget, jeg såmænd ikke betvivler, da vi i dette tilfælde befinder os i det puritanske Amerika, hvor numser angiveligt kun accepteres i tildækket form.  

Her går vi fra "numse-græskar" til "poop-kage" (: kage med bæh), hvilket ret beset er eoptrapning af motivet, men det er acceptabelt, for her er der ingen nøgenhed. Nok kan man vise sex og sexethed, men kun i romantisk form. 

Sex kan dog også antydes som en spøg, men der er afgjort visse grænser, der ikke må overskrides.

Hvad det ulækre angår, så er der vist ingen grænser, og ingen forargelse, hvis det er det, man vælger som motiv for sin kage.

Poop-motivet ses som morsomt og i hvert fald dekorativt. Her udstyres poopet tilmed med spyfluer, hvilket vel skal tjene til at gøre det "autentisk". 

Og hvad har vi så hér? Jo, en "lig-kage", der beviser, at folk som f.eks. Ed Gein ikke har levet forgæves. Også lig i hel figur anses for passende som kage-motiv.

Her er det Lenin, det er gået ud over, men der er også kage-motiver med bare én enkelt legemsdel

En kage med bortløbne øjenæbler, jamen er det dog ikke flot?! (Jeg vil dog give et point for kreativitet, for det motiv har jeg dog aldrig set før - og kan også undvære på kaffebordet).

Svulmende former, men tildækkede, så det går nok, selv om fødselsdagsbarnet kun er 16 år. Sex og legemspragt er imidlertid ofte brugt som motiv, men hvor der nok før kun var noget, der signalerer romantik og forlovelse/ægteskab, så er der også et populært nyt design: skilsmissekager!

Denne type kage siges at være blevet meget populær, og der lægges ikke fingre imellem, for motivet er ofte blodig og temmelig barskt.

Hvor jeg ser græskar-numsen som (til en vis grad) morsom, så forarger den altså i amerikanske kirkekredse. Poop-kagerne kan de godt beholde "over there", for selv om poop'et er lavet af chokolade, så finder jeg motivet infantilt og ulækkert. Hvad skilsmisse-kagerne angår, så kan de vel være et udtryk for "bagvendt glæde", men jeg er ikke så vild med det meget voldelige perspektiv. Sjovt nok findes dette også i nogle bryllups-kager, men ikke i en morderisk form.

Dette motiv må kaldes et "gom-rov", hvor bruden bortfører gommen og slæber af med ham. Morsomt? Tjah .... Hvorom alting er, så har kage-branchen fået en renæssance med alle disse nye motiver. Det gælder åbenbart også græskarrene for Halloween, og nogle af motiverne er faktisk flotte.

Kreativiteten blomstrer, og det er jo dejligt. Hvad valget af motiver siger om os er desuden meget interessant, og man kan tolke og tolke, men næppe blive enige ....