fredag den 16. oktober 2020

Skæbnens ironi

 

Tænder kan gøre AV, og brugt rigtigt kan de tilmed dræbe. Mange har bidt sig selv i tungen eller indersiden af munden ved et uheld, og det gør altså også ondt. At tænder også kan dræbe er historien om Den Anden Jarl af Orkney, Sigurd den Mægtige, et mere eller mindre ægte historisk bevis på. Han udfordrede angiveligt en adelsmand ved navn Mael Brigte, der var kendt for sine vildtvoksende tænder. (Det er ikke ham her, men han ligner ....).

Sigurd var en skiderik og brød uden videre aftalen med Mael, da han i stedet for de 40 mænd, som han selv havde foreslået på hver side, mødte op med 80. Derfor vandt han selvfølgelig, og som et trofæ bandt han sin modstanders afhuggede hoved til sin saddel. Det skulle han ikke have gjort, for tænderne på det bortførte hoved skrabede hans ben, da han i sin sejrsrus red af sted med det. Noget, der gav ham en slem infektion, som han døde af. Moralen er selvfølgelig, at man ikke skal snyde og heller ikke blive for kæphøj med sine trofæer ...

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar