lørdag den 10. oktober 2020

Aaron, var det dig?


Det var vist ikke helt den begivenhed, det burde have været, da den tyske anatom Johan Christoph Andreas Mayer i 1788 som den første fandt ud af, at alle mennesker har fingeraftryk. Måske man så det mere som en pudsighed end som et nyttigt værktøj for politiet. Det tog i hvert fald et godt stykke tid, før man brugte det til at identificere mordere og andre forbrydere. Da kvindemorderen Jack the Ripper huserede i London i 1888, var metoden i hvert fald endnu ikke i brug. 


At man så senere finder frem til DNA er endnu bedre, selv om der dog er visse forbrydere, der benægter dets relevans. For nogen tid siden så jeg således en udsendelse, hvor en morder mente, at hans DNA var havnet på den myrdede, fordi en myg havde stukket ham og derefter havde sat sig på den døde. Den gik selvfølgelig ikke, men bare det, at en forbryder kan finde på at forsøge sig med sådan en forklaring er tankevækkende ....

I 2018 blev der publiceret enbog, hvor det blev hævdet, at NU vidste man, hvem Jack the Ripper var, for man havde fundet hans DNA på et tilsølet tørklæde eller sjal, der lå tæt ved et af hans ofre og formodedes at tilhøre hende. 

En klat sperm og noget blod blev analyseret, og resultat var meget spændende, fordi det pegede på en af de mænd, der var blevet mistænkt, da mordene blev begået. Desværre virker dette interessante resultat alligevel usikkert, fordi prøven var blevet forurenet både på gerningsstedet og senere i forløbet. Det går selvfølgelig ikke, for så er vi ovre i en form for "mygge-beviser". 

Det kan dog ikke benægtes, at analysen af DNA'et utvivlsomt peger på frisøren Aaron Kosminski, der var en notorisk kvinde-hader. Især kunne han åbenbart ikke lide prostituerede eller kvinder, som han antog var prostituerede. (Dengang blev mistanken om en kvindes "usædelighed" hurtigt vakt, hvis hun færdedes alene eller virkede lidt vel selvsikker). 

Her har vi så nogle af Ripper-ofrene, myrdede, mishandlede og nedværdigede. Man kan spørge sig selv om, hvad Aarons forskruede ideer om kvinder og grænserne for deres virke i mandssamfundet angik netop disse på sørgelig vis afdøde individer. Hvis det kom dertil, så har kvindekønnet en god sag imod det mandlige køn, for de har gjort frygtelige ting imod dem, selv om de ikke har ansvaret for deres besvær med at holde styr på potensen. Ser man så kvinder, der aber efter og ligger på lur for at overfalde og evt. myrde mænd på grusom vis? Næh, men sådan noget ville kunne forsvares, hvis man ser på tankegangen bag utallige kvindemord, der ofte forklares - dvs. undskyldes - med den uacceptable Kosminski-forklaring, at "han hadede kvinder". Hvis man skifter den kønsmæssige synsnvinkel, bliver det tydeligt, at sådan et argument ikke hverken forklarer eller forsvarer noget som helst. 

"Fun Fact"? Det er, som man tager det, for morskaben er nu hurtigt overset for ofrene samt for de fleste af os andre. Derfor er det også så frustrerende, når en morder går fri i så mange år som netop Jack the Ripper, men det har sin forklaring. Da han huserede var metoderne til indsamling af beviser meget lidt udviklede, og der er ikke noget at sige til, at de blev forurenet. Fingeraftryk var spildt på politifolkene, for den metode kendte man som sagt først til senere. Whitechapel, hvor de fleste af Ripper-mordene fandt sted, var ikke bare direkte beskidt, men også overbefolket med skumle personer, der kan have gjort politiarbejdet vanskeligt. Hvad den lægelige - og dermed retsmedicinske - indsigt angik, så gik den mest ud på at tjekke, om liget nu også var et lig og ikke bare en besvimet eller såret medborger. Alt i alt ikke noget godt udgangspunkt for et seriøst detektivarbejde, og desuden var langt mellem de ægte Sherlock Holmes'er.  


https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1556-4029.14191

https://www.jack-the-ripper.org/kosminski.htm 

https://www.sciencemag.org/news/2019/03/does-new-genetic-analysis-finally-reveal-identity-jack-ripper

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar