Arias far blev anklaget for at have mishandlet sin kone og datter, bl.a. ved at sulte dem, så han havde tilstrækkeligt med penge til sit narkoforbrug. Han benægtede alle anklager, men blev dømt og sat i fængsel, fordi de billeder af en sund og glad Aria, som han henviste til som et modbevis imod anklagerne, ikke var til at finde nogen steder. Hans påstande om, at hans kone havde sultet sig med vilje, kunne hellere ikke bevises, og Aria var jo altså forsvundet, så hans sag stod meget dårligt. Efter at han var kommet i fængsel, dukkede Aria imidlertid pludselig op, og hun havde mildt sagt en anden historie at fortælle: hendes far havde ikke gjort noget af det, han var blevet dømt for, hendes mor havde sultet både sig selv og hende samt havde truet hende, hvis ikke hun gjorde, som hun sagde. Hvad brevet angik, så havde moderen skrevet det med venstre hånd, så det lignede et barns skrift. Alt sammen som led i en ond plan om at miskreditere sin mand, så han kom i fængsel og hun fik forældremyndigheden. Til sidst indrømmede moderen imidlertid sin onde plan, hendes mand blev frigivet, og hun kom selv i fængsel, medens Aria blev overgivet til sin far.
Som sagt: (angiveligt) fortalt af en anonym slægtning, der ikke har opgivet kilder, så det KAN være digt over et velkendt tema ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar