Barnet, der var kejser

Kejserinde Anna af Rusland (1693-1740) regerede som hertuginde af Kurland i henved tyve år og derefter som kejserinde af Rusland fra 1730-1740. Hun var datter af Ivan V og dermed Peter den Stores niece.

Da hun og hendes mand, hertug Friedrich Wilhelm - der forøvrigt var død af ren og skær forædthed - ikke havde børn, måtte hun finde en anden slægtning som sin arvtager til den russiske trone. Den udvalgte blev Ivan, der var søn af en af Annas niecer, og denne lille, lyskrøllede dreng blev derpå adopteret af sin slægtning, kejserinde Anna, da han var en baby på to måneder. Desværre for ham blev han rent faktisk kejser, nemlig som Ivan VI (1740-1764) men han kom aldrig til at fungere som hersker, da han hele livet var totalt underlagt andres magt.

At Anna valgte et barn som sin arving skyldtes ikke mindst, at et regentskab for denne barne-kejser ville give hendes elsker, Biron, som hun var stærkt influeret af, magt efter hendes død. På dette tidspunkt var hun meget syg og vidste, at hun var døende, så hun måtte handle hurtigt for at sikre Biron. Eftersom han var særdeles upopulær, varede hans regentskab for barnekejseren dog ikke ret længe. Ivans forældre blev hans nye formyndere, men kort tid efter blev de imidlertid styrtet af en af Peter den Stores døtre, nemlig den formidable Elizabeth (1709–1762), der nu regnes for en af de ypperligste, russiske regenter. Prisen for hendes kejserinde-titel var imidlertid Ivans liv, da han blev tvunget ud i en situation, der kun kan kaldes mishandling. Hun havde svoret, at ingen skulle henrettes i hendes regeringstid, så han blev ikke dræbt, men blot holdt fanget under usle og umenneskelige forhold. Selve hans eksistens blev negeret - eller i hvert fald benægtet i alle samfundslag, og der var en alvorlig straf for bare at nævne hans navn ....

Da Elizabeth blev præsenteret for barnet Ivan, sagde hun: "Lille ven, du er uden skyld!" Ja, det var han, men alligevel måtte han henslæbe sit liv i fængsel, medens alle beviser på hans eksistens blev fjernet systematisk. Man kan sige, at han blev "den usynlige mand", for alle referencer til ham og hans liv blev anset for kriminelle: han ophørte med at eksistere, men levede videre i fængslet. Som marionet for skiftende magthavere havde han ingen mulighed for at blive fri, endsige gøre oprør. Der var tilmed blevet givet ordre til, at hvis han skulle have held med at flygte - eller bare forsøgte på det - og det blev opdaget, så skulle han øjeblikkelig henrettes. At han var en form for "parallel-kejser" til hele tre regerende kejserinder sikrede ham ikke på nogen måde, tværtimod ....

Efter tyve år i ensomhed i et fængsel, hvor han fik mad og havde mulighed for at læse i Biblen, men savnede dybere kontakt med andre end vagterne, (der formentlig ikke måtte tale med ham!), havde han utvivlsomt lidt skade mentalt. Det blev fortalt, at han var forvirret og tydeligvis ikke rask. Det observerede den nye kejserinde, Katharina den Store (1729-1796) da også, da hun besøgte ham, men det betød ikke, at hun gjorde noget for at forbedre hans situation: han var den glemte og skjulte kejser, hvis eksistens var en trussel mod alle andre der stræbte efter den russiske trone, dvs. de tre kvinder, kejserinderne Anna, Elizabeth og Katharina, der brugte ham som en marionet i deres magtspil.

Fordi Ivan jo var gemt væk som en anonym fange, så har heller ikke hans fangevogtere været klar over hans identitet. I 1764 skete der imidlertid det, at en løjtnant ved navn Vasily Mirovich opdagede, hvem han var. Han forsøgte at skabe en flugtmulighed for ham, men det mislykkedes, og både Ivan og løjtnanten mistede livet.

En gennemsørgelig livshistorie, hvor et lille barn blev forvandlet til skakbrik for tre magthaveriske kvinder. At de ikke kunne anerkende hans eksistens og samtidig selv beholde magten siger sig selv, meeeen ....

 

https://www.rbth.com/history/327252-russian-iron-mask

 

https://www.britannica.com/biography/Ivan-VI