mandag den 26. oktober 2020

Når man overfaldes af irriterende omstændigheder - og er ligeglad

En skøn person!!! Et arrigt gespenst som mig føler virkelig misundelse over denne attitude!!! Desværre tror jeg ikke, det er alle beskåret at KUNNE møde det, der for dem er livets irritations-øjeblikke, med en sådan positiv modtagelighed over for det, alle andre beskytter sig imod. Trist nok ....

Ægte, medfødt glæde er en kostelig gave, der virkelig burde værdsættes endnu mere, end den bliver. De fleste, der er født med denne specielle evne til glæde, ser den vist snarere som noget selvfølgeligt og påskønner den derfor ikke altid. Sagen er jo den, at situationer som den med pigen i regnvejr får farve og kulør ud fra den måde, man oplever og tolker dem. For pigen er den vel nærmest lyserød, medens den for andre vi være kulsort ....

Det, man skal stræbe efter, er en udvikling af den barnlige begejstring for snart sagt hvad som helst, som vi jo er født med, men som forsvinder for de fleste af os, når vi opdager, at verden ikke er skabt for, men til os, og at den kan være meget anstrengende en gang imellem.

Alle oplevelser, afhænger af ens tolkning af dem. At kunne grine ad noget, der kan være farligt og/eller ubehageligt eller ikke ligefrem heldigt, er en uforlignelig evne, som jeg mener, man burde undervises, så den ikke forsvandt med barndommen.

 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar