"Randy Andy" - alias den engelske dronning Elizabeth II's søn, prins Andrew, har altid været kendt som en charmør og festabe. Han er angiveligt sin mors yndlingssøn, hvilket måske hænger sammen med det faktum, at han ligner hende i udseende. Hendes andre tre børn ligner mest prins Philip, men Randy Andy er en køn fyr, der i type ligger tæt op ad div. populære Hollywood-charmører som f.eks. Tom Cruise og en ung James Spader. Han er helt sikkert vant til, at kvinder finder ham attraktiv og falder for ham eller i hvert fald er opmærksom på ham som mand og ikke "bare" som prins.
Og så rammer katastrofen, der minsandten har fået Randy Andy til at frasige sig alle prinselige pligter og gå i skjul for alt og alle: det korrupte Epstein-miljø afsløres som det, det er = en camoufleret form for verdensomspændende formidlingscentral af purunge piger til rigmænd. Man har set både Trump og Clinton fotograferet med inderkredsen, dvs. Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell, men også sammen med prins Andrew. At blive associeret med denne inderkreds er ikke heldigt for en søn af Englands regerende dronning, men skyldes det en kongelig kynisme og arrogance eller ren og skær naivitet, at det er sket? Da han selv fik lejlighed til at forklare sig via et interview forværredes situationen, og mange tabte alt for ham, for han udviste ingen samvittighedskvaler eller medlidenhed med pigerne.
Diverse forsøg på bortforklaringer er ultra-pinlige. Der er billeder af ham med den unge kvinde, han lader til (mere eller mindre) at have "glemt". De var helt sikkert sammen, men det er svært - ud fra billederne - at opfatte deres samvær som så utrolig ubehageligt for hende, som hun senere har givet udtryk for. Er hendes smil påtaget? Nå ja, Epsteins kæreste, nære ven og medarbejder Ghislaine lurer jo i baggrunden, så det er det måske ....
Det, der ifølge interviewet optager prinsen mest, er altså ikke de uheldige sociale omstændigheder omkring de teenage-piger, der udgjorde Epstein-"varelageret". At de var fattige piger, og at de blev udnyttet, lader slet ikke til at være trængt ind - endsige bekymre ham. Det værste for ham er det skud for boven, hans forfængelighed som mand og sex-objekt, pigen giver ham ved at fortælle, hvor ulækker han var på grund af sved "som regn hen over hende". Desuden siger hun, at han havde "en underlig lugt", og da det nævnes i interviewet er det, så han får tårer i øjnene - altså ikke ved hendes og de andre pigers ulykkelige situation, men ved dette angreb på hans sex-appeal. Nå ja, han er jo også vant til at blive betragtet som en "steg", en laber fyr, som pigerne hellere end gerne vil være sammen med og ses med, så pigens udtalelser må være som at få gulvtæppet revet væk under fødderne. Han er tydeligvis ganske uforberedt på dette feminine bagholdsangreb. Jeg kan forestille mig, at det har været som et spark i mellemgulvet for en person, der er opvokset med en aldrig betvivlet status som smuk, hot, charmerende + også fornem. Alt i hans hidtidige liv bliver vendt på hovedet for ham ved hendes mildt sagt ikke smigrende udtalelser!!
Her ser man ham komme marcherende med Ghislaine i hælene, men hvor er han på vej hen i sit liv? Som mand føler han sig udstillet og svigtet, men som prins har han alligevel en rolle i familien, selv om han næppe nu vil være den glade og charmerende fyr, han var engang. Noget, jeg godt kan føle en vis medlidenhed over, for han blev virkelig ramt under bæltestedet ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar