Et stærkt udtryk for lugtes magiske virkning: her får en ræv et skud stinkdyrs-"parfume" og bakker væk så hurtigt, den kan. Man ser på dens sammenknebne øjne og bagbenets løftede tilstand, at oplevelsen har været mere end overvældende, og at den alligevel ikke skal have noget af at få sig en dejlig stinkdyrs-steg. Det lille, stribede dyr forekom ræven nem at overvinde, men i dette tilfælde er der intet, der er, som det ser ud. Iøvrigt er det interessant, at hvor andre dyr, der står på et rovdyrs menu, gør alt for at skjule sin kropslugt, fordi det så nemmere kan gemme sig, så bruger stinkdyret sin hørm som våben - tilmed et meget effektivt våben.
Ja, nuttet er den, og det siges, at de kan blive vidunderlige kæledyr, men så skal man altså få fjernet en analkirtel af en eller anden slags. Hvis ikke, ja, så har man fået et kæledyr med et meget virkningsfuldt våben imod kontaktglade mennesker ....
Marilyn Monroe har angiveligt selv sagt, at hendes "nattøj" bestod af nogle dråber af parfumen Chanel No. 5, og så er det da også passende, at hun reklamerer for den. Nu er der bare det, at hun også var kendt for sin modvilje imod personlig hygiejne, noget hun (også angiveligt) sagde skyldtes, at hun havde fået at vide, at "kropslugt er sexet". Hendes job som type-cast skuespiller bestod jo simpelthen i at være sexet, at symbolisere sex og skønhed, men hvad den sexede kropslugt angik, så er det nu ikke så enkelt, som hun (måske) gjorde det til. Snavsede mennesker lugter bare ikke godt
Disse legemsdele er kendt for ikke at lugte særlig godt. Man skal i hvert fald være fod-fetichist for at påskønne deres specielle lugt. Det mærkelige er dog, at heller ikke fodsved lugter af noget i sig selv, for det er altså svedens kontakt med de bakterier og affaldsstoffer, der er på vores hud, der skaber duftene. God, frisk håndværker-sved lugter så sandelig også anderledes end daggammel sved fra en person uden adgang til et badeværelse.Parfumer udvikles og sælges til priser, der sjældent ligger i den lavere ende. Chanel No. 5 har holdt skansen, men der er sandelig kommet meget andet til. Iøvrigt har man kendt parfumen som skønhedsmiddel fra det, man kalder "de ældste tider". Disse går i hvert fald tilbage til de gamle faraoner og blev senere videreudviklet af romerne og araberne. Det formentlig ældste parfumeri blev fundet på Cypern i 2004, og det var fyldt med fade, tragte og parfumeflasker. I Europa blev parfumen introduceret med Islam i 1400-tallet (Wikipedia).
https://getpocket.com/explore/item/the-best-way-to-wash-your-face-is-actually-a-200-year-old-method
https://thoughtcatalog.com/rachel-hodin/2014/03/11-beautiful-people-who-were-epic-slobs/
http://www.factfiend.com/marilyn-monroe-slept-dirty-plates-full-food/
https://netdoktor.dk/kroppens_dufte_og_signalstoffer.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar