Det bliver skønt, når Trumps navn ikke dukker op konstant, og han bliver et fjernt minde
Om ganske kort tid skal amerikanerne afgøre, om de vil fortsætte med forretningsmand og TV-realitystar Donald Trump som præsident, eller om de vælger den garvede politiker Joe Biden. Ingen af dem fremstår efter min mening som et super-bud på fremtidens ideelle leder, men Biden har nu adskillige fordele. Bl.a. er han ikke blevet taget i et hav af usandheder eller har begået forskellige juridiske overtrædelser, der kan ende med en fængselsstraf, og han har også en langt større erfaring som politiker. Desuden er gamle Joe altså noget mere tiltalende end den næsten lige som gamle "Pussygrabber-Donald", der ikke engang lægger skjul på sine grænseoverskridende holdninger, bl.a. til kvinder.
Alene hans pralerier. når det gælder kvinder og hans behandling af dem, er nok til at sende én som mig op i loftet af raseri. Ikke bare hans erklærede "Pussy-grabber-holdning", men også hans erotiske fascination af datteren, Ivanka, er uacceptabel på alle leder og kanter. Det er ulækkert, og ikke noget, jeg glemmer, men jeg ville være villig til at deponere min viden om det et hemmeligt sted i baghovedet, hvis den samlede Donald-pakke vejede op imod det. Her kan jeg så sige, at det gør den bestemt ikke, og som menneske fremstår han for mig som det laveste af det lave: en mandschauvenist, der tilmed ikke undser sig for at udnytte alle omkring sig.
Noget af det, der har forarget mig mest er hans behandlling af mennesker, han har ansat til at udføre visse opgaver. Der er nemlig mange, der i tidens løb har fortalt, at de ikke har fået de aftalte honorarer for et udført arbejde. Manden tænker med tegnebogen, og det burde ikke være muligt i vore dage, men det amerikanske, efterhånden ultra-kapitalistiske samfundssystem lægger ligesom op til det. Noget, der mildt sagt ikke er blevet bedre af, at de før så stærke fagforeninger nu er svage og uden reel magt. Storfinansen opererer med nye og (for de fleste mennesker verden over) uigennemskuelige systemer, der synes at køre på skinner i USA i disse år. Donald Trumps svigersøn, forretningsmanden Jared Kuschner, har således fundet flere forbløffende smuthuller i boligloven, der nu kaldes "The Kuschner Loophole", fordi de gør det muligt for ham at plyndre ganske almindelige lejere og tvinge dem ud af de huse, han ønsker at modernisere og derpå leje ud til meget dyrere huslejer. Dette har fået en kunstner til at lave en parafrase over Oscar Wildes "Dorian Gray's Billede", hvor den unge, flotte Jareds sande jeg spejles som den gamle, dybt kompromitterede og ikke spor lækre Donald ....
Begge har begået handlinger, der i min optik kun kan ses som kriminelle, men ingen af dem bliver straffet, før Donald er ude af Det Hvide Hus. Det er simpelthen en uskrevet, international regel, at dem, der sidder med regeringsmagten ikke straffes. At de kan retsforfølges har man dog set med Richard Nixon og Bill Clinton. Hvad udlandet angår, så har de sædvanlige beskyttelsesforanstaltninger for folk i magtpositioner været sat ud af funktion i f.eks. Malaysia med Najib Razak, Arnoldo Aleman i Nicaragua, Luiz Inazio Lula da Silva i Brasilien og ikke mindst Silvio Berlusconi i Italien. I disse lande er tidligere præsidenter og højt rangerende ministre blevet retsforfulgt og er havnet i fængsel, efter at deres embedsperioder er slut. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ville elske, at også Trump havnede bag tremmer.
Donald Trump undsiger i sin pinlige uvidenhed videnskaben på flere felter, bl.a. mht klima, som han direkte har sat under hensynet til jobs og indtjeningsmuligheder. Som det er nu, rangerer USA på linje med et par udviklingslande, der heller ikke følger påbudene omkring forurening, osv.. Han har det på samme måde med de Covid-19-epidemier, der nu raser verden over. De er dyre og forhindrer, at borgerne tjener penge til de skatteindtægter, som landet selvfølgelig er afhængigt af, så dér har han valgt at bortforklare faren og påstå, at den enten ikke er særlig farlige eller slet ikke eksisterer.
Han er tydeligvis en mig først-mand, men for at være ærlig tror jeg, at man finder denne indstilling hos mange/alle mennesker i magtpositioner. Hvad Trumps taktik angår, så må man være glad for, at han ikke er særlig god til at lyve, for han bliver grebet i løgn på løgn, og når det sker, så dolker man altså sig selv i ryggen. At han er en politisk vindbøjtel er interessant, når man tænker på hans position i dag: han registrerede sig som republikaner i 1987, skiftede til "The Reform Party" i 1999 og derefter til "The Democratic Party" i 2001. Otte år senere tilmeldte han sig så "The Republican Party" endnu engang. Det er min opfattelse, at hans politiske holdning tager udgangspunkt i hans opfattelse af, hvad der kan give ham selv mest mht økonomiske fordele. Manden er virkelig en Mammon-tilbeder, foruden at han altså er racist og meget andet grimt.
Nej, sådan foregik det ikke under debatten mellem de to kandidater: den maske, Trump udstyres med i vittighedstegningen, viser dog noget vigtigt, for under debatten hævdede han mere eller mindre, at han i tilfælde af et nederlag agter at modsætte sig skiftet af præsident. Dette kan ligestilles med en forsikring om at ville starte en borgerkrig, hvis han taber. For ham at se er den eneste forklaring på sådan et valgresultat åbenbart, at modparten har snydt. Da han blev bedt om at tage afstand fra en af sine støtter - en voldelig radikalt højreorienteret ekstremistisk organisation ved navn 'Proud Boys' - så afviste han dette og bad dem i stedet om at "stand back and stand by". Kort sagt, en vanvittig situation, der måske hænger sammen med hans vanskeligheder med andre ting, der truer ham fra lovens side: som sagt undgår en siddende præsident mange former for retshåndhævelser, men det gør en forhenværende ikke. Dvs. at så længe han sidder som præsident, er han sikker for både det ene og det andet, der ellers kan sende ham i fængsel ....
https://www.bbc.com/news/world-us-canada-37982000
https://theintercept.com/2020/10/07/save-our-seas-bill-plastics-pollution/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar