Lad os (ikke) mødes ved stenen ....

I det 17de århundrede var det meget farligt at bo i Salem i USA. Havde man noget - eller manglede man alt - så kom man i farezonen for anklager om hekeskunst, der kunne koste én livet. Hvad Giles Corey (1611-1692) angår, så var han en af dem, der havde en hel del. Det gik nemlig ham og hans tredie kone, Martha, godt med den gård, han havde købt efter at være kommet over fra Northampton i England. Han havde ikke bare gjort sig bemærket ved sine besiddelser, men også med visse lovbrud. At både han og hans kone endte med at blive anklaget for hekseri var måske ikke så uventet, da man ikke skulle skille sig ret meget ud, før man blev set som mistænkelig, og det havde hans lovbrud i hvert fald sørget for.  

Ikke alle mistænkte blev ligefrem tortureret før domfældelse, men der er eksempler på skrækkelige ting, som en anklaget kunne komme ud for. Da Corey som 65-årig blev anklaget for at have tævet en af sine arbejdere til døde valgte retten af frafalde anklagen om mord, fordi det var lovligt at afstraffe sine tjenestefolk, etc. korporligt, men han fik dog en bøde. Sagen gik dog ikke i glemmebogen, men som 80-årig blev han og også hans kone anklaget for noget langt mere alvorligt dengang: hekseri. Corey benægtede at være en troldkarl, men kom efterhånden til at tro på anklagerne imod hustruen, Martha. Eftersom den gamle, stejle mand hverken ville erklære sig skyldig eller uskyldig, blev han som den første og også eneste i amerikansk historie udsat for en grufuld tortur, der endte med hans død. 

Han blev lagt udstrakt og fik lagt flere og flere sten oven på sig. Sådan lå han i tre dage, hvor han hårdnakket nægtede at besvare spørgsmålet om skyld eller uskyld. Det eneste, han forventedes at gøre, var nemlig at sige, om han var skyldig eller ej, men nej, sådan var Corey ikke. Når han  blev spurgt, om han efterhånden i torturen var villig til at svare, sagde han "læg flere sten på", og det gjorde man så, indtil han døde. 

Situationen med den gamle mand, der bliver pint, men som ikke lader sig kue, forekommer mig helt absurd. Her kan man virkelig tale om en viljernes kamp, og jeg kan forestille mig, at de frustrationer, det må have skabt for ham, der forestod torturen, må have gjort ham mere og mere grusom. Hvis han havde kunnet få Corey til at tale, ville dennes betydelige ejendomme være tilfaldet Staten, men nu gik de i stedet til Corey-børnene. Det fortælles iøvrigt om tortur-bødlen, at han pressede Coreys tunge ind, da den blev tvunget ud af stenenes vægt. Kort sagt, et utroligt uhyggeligt og modbydeligt sceneri i menneskehedens historie. Tre dage senere blev Coreys kone, Martha, hængt, men dermed var byen Salem nu ikke færdig med familien. Dels krævede - og fik - nogle af børnene erstatning for forældrenes død, dels opstod der et farligt spøgeri, hvor den døde Corey angiveligt dukkede op den ene gang efter den anden.

Det fortælles, at Giles Corey lide inden han døde forbandede Salem og retshåndhæverne, og kort efter kom byen ud for modgang og også adskillige naturkatastrofer. Desuden var der altså flere af beboerne, der sagde, at de blev hjemsøgt af Corey, der f.eks. var dukket op af jorden et sted, hvor man så hans overkrop, men ikke underkrop ....

https://www.writework.com/essay/short-story-puritanism-giles-corey-and-salem-witchtrials