Børns nysgerrighed

Ja, hvad er det dog, der er dér oppe under skørtet??? Eftersom det er en overmåde høj dukke (eller måske statue?), er der sandsynligvis ikke noget som helst, men spændende er det jo for de små poder. Især hvis de ved "noget", men alligevel ikke rigtig har forstået kroppens mysterier. 

Eftersom det drejer sig om små fremtidige samfundsborgere, er det ret vigtigt, at de får besked om sex og forholdet mellem kønnene, men hvordan gør man det bedst? Eller sagt på en anden måde: hvordan får man gjort det forståeligt for dem, at legemsdele placeres på en bestemt måde? Før i tiden har mange sikkert hørt "noget" fra kammerater, men ikke fra de voksne, og det er jo ikke særlig smart, for hvad ved børnenes jævnaldrende eller bare lidt ældre venner egentlig? Desuden: det, de ved, beskriver de måske for "frækt", og det er ikke lige det, der er brug for i en sober sex-undervisning. 

I tidens løb er der kommet gode og pædagogiske bøger om emnet, men mange voksne kvier sig måske stadig ved at sætte børnene ind i kønnenes mysterier. Det er et "pinligt" emne for mange - eller var det i hvert fald - men sådan bør det jo ikke være. At det ikke kun drejer sig om kønsorganer, men også om samvær og gensidig respekt gør det hele endnu sværere, for hvordan fortæller man børn, at det er forkert at begå overgreb på kammerater eller dyr, eller at det, man gør, faktisk er et overgreb? Desuden: hvis emnet sex ikke dukker op af sig selv, så skal man altså tage hul på det, og det er faktisk ikke så nemt, hvis man selv er genert og hæmmet. Den holdning er dog også et generations-spørgsmål, og jeg vil tro, at de hæmmede og sex-afvisende ikke længere han ansvaret for børn og børns opdragelse.

Faktisk kan det være nødvendigt med lidt ekstra forberedelse af både barn og voksen samt med en form for normalisering af situationen. Det dér med at afsætte en bestemt tid til "noget vigtigt, som mor/far vil fortælle dig", dramatiserer det hele på en uheldig måde, og det tror jeg ikke er godt.