Her har vi Johan August Suter (1803-1880), der på et tidspunkt var en af verdens mest velhavende mænd. Han er som en legemliggørelse af det gamle ord "pris ingen lykkelig, før han er død", for ikke blot opnåede han stor rigdom, men han oplevede så sandelig også at miste den - og det endda på en nærmest ironisk måde, fordi store, naturlige forekomster af værdier på hans jord blev denne rigmands undergang ....
Suter - oprindelig Sutter - var en ikke-succesfuld schweizisk butiksindehaver, der måske også havde militær baggrund. Han forlod sin familie i 1834 for at prøve lykken i Amerika og tog først til New York, hvor han skaffede sig midler til dagen og vejen ved hjælp af vekslende jobs, lige fra tandlæge til konservator af døde dyr. Eftersom han elskede nye udfordringer og spændende oplevelser, tog han dog videre til den mexikanske provins, Californien, for at prøve lykken dér. Efter en utrolig lang og vanskellig rejse nåede han frem til det, der på dette tidspunkt ikke bestod af meget andet end et sølle fiskerleje med det for nutiden så spændende og tillokkende navn San Francisco.
Efter en diskussion med guvernøren erhvervede han retten til at oprette en koloni, som han gav navnet New Helvetia. Her byggede han bl.a. butikker, savværker og forskelligt andet.
I løbet af ti år voksede denne tidligere så sølle koloni sig stor, og det gjorde Suters bankkonto også. Faktisk er der dem, der mener, at han på dette tidspunkt af sit liv meget vel kan have været verdens rigeste mand. Han havde i hvert fald rigtig mange penge i flere europæiske banker. Ironisk nok var det fundet af andre store værdier, der knuste hans status som rigmand, da en af hans savværksarbejdere fandt guld på hans jord i 1848.
Rygtet om, at det nærmest lå frit fremme og var lige til at samle op, lokkede folk til fra hele verden, selv om Suter gjorde, hvad han kunne for at holde fundet hemmeligt. Noget, der altså ikke lykkedes ham.
Invasionen af mere eller mindre lovløse guldjægere betød, at hæderlige forretningsdrivende så sig rendt over ende af disse vilde horder. Butikker, farme og andre foretagender blev forladt og stod tomme. Suter havde slået sig ned på en af sine afsidesliggende gårde, hvor hans kone og (på det tidspunkt) tre børn, som han jo ellers havde ladt tilbage i Schweiz, kom og sluttede sig til ham.
Familien gik i gang med at dyrke jorden og drive farmen, hvilket var en succes, men måske ikke lige det, den tidligere savværksejer og butiksindehaver Suter havde drømt om. Efter at være rejst tilbage østpå tilbragte han i hvert fald trist nok sine resterende år med nytteløse og meget dyre retssager samt klager over de tabte værdier. Det fortælles, at man åbenlyst gjorde nar ad ham og hans klager, og at han døde meget fattig, da en dreng ville drille ham ved at fortælle en løgn om, at regeringen havde tildelt ham en erstatning på $ 100 millioner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar