Det velbehagelige gys

Er der noget så hyggeligt som uhyrer, der jagter mennesker, men ikke fanger dem? Ja, som måske tilmed bliver nedlagt af tapre jordiske helte. Den slags giver et boost til den menneskelige selvforståelse som den ypperste skabning på vor planet - Guds udvalgte faktisk! Meget fornemt og ikke spor i tråd med historiske og biologiske fakta, men skidt med det: vi mennesker trænger til at boost i ny og næ, og hvis ikke andre vil give os det, så kan vi da heldigvis selv ....

Ikke mindst havene er altid blevet set som en tumleplads for uhyrer af forskellig slags. Nogle - sådan som f.eks. Loch Ness-uhyret, Nessie - ligner forhistoriske forhistoriske dinosaurer, medens andre har skikkelse af kæmpe-blæksprutter. Disse siges at omklamre skibe og trække dem ned med mand og mus, og det er sådan en krabat, besætningen på "Abraham Lincoln" i Jules Vernes's science fiction-roman "En verdensomsejling under havet" tror, de står overfor. 

I virkeligheden er det dog den geniale videnskabsmand Kaptajn Nemo, der har bygget en enorm og også uhyggelig undervandsbåd ved navn "Nautilus", der ligner et søuhyre. Sådan er det selvfølgelig tit med de uhyrer, vi mennesker enten jagter eller rykker tilbage fra, for det er jo vores egen fantasi, der har skabt dem. 

Havmænd og havfruer ligner menneskelige hybrider af slanger eller store fisk, så det er faktisk skuffende, at danskeren Japetus Steenstrup, der var specialist i bløddyr, i 1854 tog det magiske ud af myten ved at påstå, at de bare var blæksprutter, som folk havde set, men ikke forstået, hvad var. ØV! siger jeg bare .... 

Legenderne om søuhyrer optræder verden over som dele af den lokale mytologi. De kan sørme også findes i Biblen, hvor Jahve udkæmper en drabelig kamp med søuhyret Leviathan: bl.a. Salmernes Bog 74:14 og Jobs Bog 40:25 – 41:26. Da Jahve nu engang er Jahve så lykkes det ham selvfølgelig at knuse uhyret, hvilket han lader til at være meget stolt af, da han bruger sejren i sin retfærdiggørelse over for Job ved direkte at prale af den. 

Her i Norden har vi den gruopvækkende Kraken, hvis form ikke ligger fast, for nogen beskriver den som en kæmpestor slange, medens andre siger, den er blæsprutte-agtig. Den er i hvert fald et frygteligt, glubsk uhyre, der kunne give mangen brav sømand sved på panden. Man sagde i hvert fald, at det var livsfarligt at møde uhyret, da det åbenbart havde smag for menneskekød.

Mit eget nordiske søuhyre er dog søslangen, Midgårdsormen, der er Lokes søn. Det skyldes måske, at jeg altid har haft en svaghed for Loke, der er så snu og fræk, at han snører guderne den ene gang efter den anden. Hans søn er mere en muskel-fyr, men dog ellers ganske kløgtig, da han f.eks. overlevede Odins forsøg på at dræbe ham.

Thos og Midgårdsormen har et par drabelige kampe, men først ved Ragnarok får de bugt med hinanden. Dér vil Midgårdsormen forlade havet og komme op på land for at møde Thor til det endelige opgør, hvor guden dræber uhyret, men selv dør af dens gift. En yderst passende død for dem begge, der dog ikke har dræbt legenden om dem og deres kamp. Begge kan genfindes i direkte eller indirekte form i nutidige film og videoer om den evige kamp mellem helt og uhyre.

PS: det bør ikke glemmes, at i den virkelige verden er blæksprutten faktisk et meget intelligent dyr: 

https://udforsksindet.dk/mysterierne-omkring-blaeksprutters-intelligens/