Da Salem blev grebet af vanvid

 

Når man tænker på folk, der bliver gjort til slaver, så ligger det lige for at forestille sig, hvordan de må være overvældet af et utal af ubehagelige følelser. Ja, de må vel nærmest føle alt lige fra uretfærdighed, nedværdigelse til HÆVN - og alt sammen fuldstændig forståeligt ud fra vore nutidige begreber. Var det mon sådanne følelser, der i 1692 satte gang i hekseforfølgelserne i Salem Village, Massachusetts? Her levede der i hvert fald en kvinde, der havde god grund til at søge hævn for at være blevet gjort til slave for stedets præst, pastor Samuel Parris, nemlig den 40-årige mulat eller afroamerikaner Tituba. Hun sled i huset med at gøre rent og udføre andre pligter som f.eks. at opvarte præstens kone og døtre. Deres liv blev gjort så meget nemmere ved hendes slid, og det kan ikke altid have været rart for en stolt kvinde som Tituba. Der er en myte om, at hun var resultatet af en voldtægt, idet hun angiveligt var blevet født, efter at hendes mor - der var ren afroamerikaner - blev voldtaget af en engelsk sømand. Senere modsatte hun sig sin hvide herres tilnærmelser, hvilket endte med, at hun blev hængt, sådan at Tituba tidligt mister sin mor.

Dette er ikke Tituba og hendes mor, men det kunne det godt være

Er dette en myte, eller stammer det fra noget af den fantasifulde fiktion, historien om Tituba gav anledning til efter Salem-hændelserne? Tjah, røg og brand plejer at følges ad, så det skulle ikke undre mig, om det er sandt, og én ting er sikker: det kan ikke have været nemt for en kvinde som Tituba at begå sig i datidens samfund, og hun må være blevet udsat for utallige ydmygelser og overgreb gennem sin opvækst og også senere. 

Da Pastor Parris' datter, Betty, og hans niece, Abigail, begge blev ramt af en uforståelig, men meget ubehagelig sygdom i januar 1692 var gode råd dyre. Ingen kunne forklare deres symptomer, og en læge, der tilså dem, mente, at det skyldtes trolddom. Han hævdede, at de var forheksede af en eller anden, der ønskede at hævne sig på præsten og hans familie. Et medlem af menigheden bad Tituba om at lave en "hekse-kage" for at finde frem til den skyldige. Denne person forklarede hende, at "hekse-kagen" skulle laves af pigernes urin samt mel af en bestemt slags, og at den derefter skulle gives til familiens hund. Da dette var gjort, udpegede de syge piger Tituba som den, der havde pint dem med sygdommen - og så gik det løs! Tituba blev afhørt, men nægtede at være en heks, og hun blev ikke arresteret, måske fordi Parris følte, at pigerne var for unge til at være troværdige vidner. Senere fortalte hun dog, at præsten havde tævet og mishandlet hende i flere uger, indtil hun indrømmede, at det var hun alligevel. At være anklaget for hekseri var en særdeles alvorlig sag dengang, men det var paradoksalt ikke så slemt at have indrømmet hekseri som at have benægtet det. Titubabs historie kan godt få én til at mistænke, at hun forstod dette spil, og at hun benyttede sig af det til at opnå andre livsvilkår.

Den 25. februar påstod to respektable kirkegængere, Ann Putnam og Betty Hubbard, at Tituba - med hjælp af to andre kvinder, nemlig Sarah Good og Sarah Osborne - gjorde dem fortræd. De de i modsætning til de unge piger fra Parris-familien, var gamle nok til at vidne i retten, så rullede lavinen for alvor: alle de anklagede, inklusiv Tituba, blev arresteret et par dage efter. Det må have været meget underholdende for alle tilskuere at overvære de påfølgende rettergange, for de anklagede faldt hele tiden om i kramper og råbte vilde anklager imod alt og alle i Salem. 

 

Tituba kom med voldsomme og også uhyggelige anklager imod de andre anklagede kvinder og påstod, at hun havde set dem bruge dæmoner i dyrisk form til deres hekseri. Desuden påstod hun, at de havde pint og plaget hende, for at hun skulle blive en heks og gøre Betty og Abigail fortræd. Desværre ophørte de påståede hekses kramper og vilde hyl, så snart Tituba fik ordet, hvilket blev set som et bevis på, at hun virkelig var en heks. 

På et tidspunkt hævdede de, der anklagede Tituba, der på dette tidspunkt tilsyneladende var blevet angrebet af blindhed og stumhed, at de kunne se, hvordan Sarah Goods sjæl mishandlede hende, fordi hun havde tilstået sit hekseri. Sådan gik det slag i slag med den ene skrupskøre anklage efter den anden. Tituba udviste dog både mod og snuhed, når hun f.eks. påstod, at hun havde skrevet sit navn ind i Satans bog, hvor hun også havde set både Sarah Goods og Sarah Osbornes underskrifter. Desuden lod hun dem, der stod for afhøringerne, vide, at der var flere underskrifter end disse tre i bogen, underforstået at anklagen mod borgerne i Salem Village kunne vokse sig endnu større. Faktisk var der ifølge Tituba et hav af hekse i byen, og det varslede endnu flere retssager imod alt og alle.

Ialt blev 144 mennesker anklaget for hekseri, men efter en hel række retssager, pinlige forhør, som det blev kaldt, og alskens plidder og pladder fra snart sagt hvem som helst endte man med et dødstal på omkring 25. De fleste dømte blev henrettet ved hængning, men der var også nogle, der døde i fængslet, og én blev "knust". Fordi Tituba jo havde tilstået at være en heks, og hun desuden havde været et meget åbenhjertigt (og fantasirigt) vidne imod mange andre anklagede, blev hun ikke straffet, men hun tilbragte et helt år i fængsel. Året efter disse vilde retssager blev hun solgt til en mand, der var villig til at betale hendes kaution, så hun kunne komme ud af fælgslet, for det havde pastor Parris nægtet.
 

https://wams.nyhistory.org/settler-colonialism-and-revolution/settler-colonialism/tituba/

 

https://thehistorygeek1776.wordpress.com/2017/10/31/the-salem-witch-trials-what-really-happened/ 

 

https://allthatsinteresting.com/tituba