Det er unægtelig en sær tanke, at vores planet - Jorden - blev set udefra for allerførste gang i 1946. Før da havde mange imponerende astronomiske beregninger, (som jeg ikke vil forsøge at gengive), bevist dens form og placering i forhold til andre planeter. At den nu blev set udefra som det, den jo er, svarer på en vis måde til at man opfandt spejlet og ikke bare så sit spejlbillede i vandoverflader og lignende, men i noget langt mere afslørende. Den sande gengivelse af ens billede gør alting meget konkret: sådan er det, lev med det eller lad være. Mange har fået et chok, når de har set sig selv, medens der nok også er dem, der leder forgæves after noget, der virkelig kan reflektere deres spejlbillede, for de hører til dem, der går i ét med tapetet. De er der, men ikke som et genkendeligt billede af det individ, man tror, man er ....
Nogle selvportrætter er helt forvrængede, men siger samtidig meget mere om den portrætterede, end hvis de havde været super-realistiske. Det gælder f.eks. nedenstående portræt af J.F. Willumsen (1863-1953), der kredser omkring den nye viden inden for astronomien, men sammenkobler den med religiøse forestillinger. Jeg synes, det er et smaddergodt billede, men tager for givet, at ikke alle opfattede kunstneren som en tiger, der svæver rundt ude i himmelrummet, og at de blev forbløffede over denne selvopfattelse.
Nu vi er i gang med himmelrummet, så er den lille-bitte prik, der angives med den røde pil, altså vor jord - vort hjem. Når man ser himmelrummet på den måde, så er det lige til at grine ad, for i århundreder, ja, vel nærmest årtusinder, har vi troet, at vi mennesker var centrum for det hele? Hvem har dog bildt os det ind? Tjah, det er vel religionen, for den har jo altid haft gang i vor påståede ophøjelse i forhold til alt og alle her på jorden. Jeg mistænker, at det er det med Adam, der navngav alle dyr, der spøger i den slags selvforherligende forestillinger.
Nej, hverken rummet eller skabelsen er centreret omkring os. Vi er en del af noget meget stort, og det er der sikkert også andet, der er, selv om vi ikke kender det. Her tænker jeg på E.T.'er fra andre planeter, men også ukendte arter her på jorden.
Vort hovmod, når det gælder folk og fæ på jorden og andre steder, er utroligt. Det er både naivt og tåbeligt, så også af den grund har vi rigtig godt af at finge dyrearter, vi troede var uddøde.
Der er f.eks. det nuttede det flyvende egern, som man troede var uddødt for 70 år siden. Det var det aldeles ikke, for det levede i Pakistan, hvor det minsandten bliver tillagt magiske egenskaber både som elskovsfremmende, da dets urin regnes for et elskovsmiddel. Hvordan det virker, er jeg ikke klar over, men det skulle være mægtig effektivt. Til gengæld kan dets skrig ses som et varsel om, at ens kæreste er død, så man kan sige at det ene vejer det andet op ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar