Det er ikke så længe siden, jeg læste en bekymret - eller utålmodig?? - person ytre sig om det faktum, at Elizabeth II af England bare lever og lever i stedet for at abdicere til fordel for sin søn, Prins Charles eller simpelthen dø .... Hendes høje alder blev nærmest fremstillet som en "særhed" eller et bevidst drilleri fra hendes side, der ødelagde prinsens liv. Sikke noget pladder, siger jeg bare.
Hendes far, George VI (1895-1952) blev ikke engang 60 år, men hendes mor, dronning Elizabeth (1900-2002 ), der var kendt som "dronningemoderen", og som angiveligt nærmest var blevet håndplukket af sin svigermor, dronning Mary, blev over 100 år. Dvs. at den nuværende dronning må være født med gode, robuste gener, der formentlig sikrer hende et lendnu længere liv.
En af dronningemoderens forfædre er sjovt nok den skotske konge Robert I (1274-1329), der også er kendt som "Robert the Bruce". Han er stadig en nationalhelt i Skotland, fordi han bekæmpede englænderne, men nu er det altså en af hans efterkommere, der er blevet dronning over det selv samme folk, han var imod.
Elizabeth Angela Marguerite Bowes-Lyon, som hun hed i sin tid, ses her med sin ældste datter, Elizabeth (II) og sin mand, den senere George VI, der uventet fulgte sin ældre bror, Edward VIII, som konge, da han abdicerede for at gifte sig med Wallis Simpson. Når man ser hendes ungpigenavn, tror man måske, at hun var en borgerlig kvinde, der ligesom adskillige andre unge damer i vor tid fik prinsen og det hele kongerige, men nej, hendes far var Jarlen af Strathmore, og hun nedstammede altså fra de gamle, skotske konger. Nok var hun ikke født prinsesse, men - også med sine Stuart-aner - hørte hun til den gruppe, man kalder "de kongelige", og kunne derfor gøre fyldest som kone til dronning Marys og kong George I's næstældste søn, kaldt Bertie.
George V's formidable kone, dronning Mary med de to unge prinsesser, Elizabeth og MargaretAt den tidligere lady Bowes-Lyon endte som dronning, var der absolut ingen, der kunne have forudsagt, for hvem skulle have troet, at Edward VIII kunne finde på noget så ukongeligt som at falde for en ikke påfaldende smuk, temmelig vulgær, fraskilt amerikansk kvinde? Formentlig ingen.
Selvsamme dame gjorde iøvrigt nar ad dronningemoderen, som hun (og hendes mand, eks-kong Edward VIII) kaldte "den skotske kok", fordi hun havde en mere robust kropstype end den radmagre Wallis. De havde også et øgenavn til den lille prinsesse, der ved kongens død var kommet højt op i arvefølgen og stod til at følge sin far, George VI, som regent. Fordi hun var barne-buttet og havde lyst krøllet hår, kaldte de hende "Shirley Temple" efter den på den tid enormt populære, amerikanske barnestjerne. Måske ikke direkte fornærmeligt, men alligevel heller ikke hverken kærligt eller respektfuldt.
Shirley Temple
At dronning Mary havde en finger med i spillet, da den unge lady Elizabeth blev forlovet med den sky, meget hæmmede og stammende prins George, ses også af, at hun mere eller mindre åbenlyst sørgede for, at den unge adelsmand, James Stuart, der var søn af Jarlen af Moray, blev sendt langt væk, da der kom amoriner i luften. Elizabeth skulle have "Bertie" - BASTA!! - og sådan blev det, men først efter at han havde friet forgæves til hende flere gange. De blev gift i Westminster Abbey den 26. april 1923 og fik efter alt at dømme et lykkeligt ægteskab, hvor hun gjorde meget for at støtte ham. Det siges dog, at hun aldrig tilgav hans bror, Edward VIII (der ved sin abdikation blev forvandlet til Hertugen af Windsor), at han abdikerede og dermed påtvang sin bror kongetitlen samt gjorde hende selv til dronning.
https://www.express.co.uk/showbiz/tv-radio/743357/The-Crown-Netflix-King-Edward-call-Queen-Elizabeth-Shirley-Temple-nickname
Ingen kommentarer:
Send en kommentar