Denne pænt klædte, sorte mand, der ligger på knæ med hatten i hånden, ligner bestemt ikke en bølle. Han var tilknyttet "The Tri-State Defender" og var kommet til Syden for at dække integrationen i en lokal skole. Noget, der i den grad virkede provokerende på den hvide befolkning. Derfor overfaldt og mishandlede de ham. Noget, der også provokerede dem var, at han ikke stak af fra dem: han lod sig ikke true eller skræmme ....
Her er det, lederen af det amerikanske Nazi-parti, der har et sammenstød med Dr. Martin Luther King. Den eneste på dette billede, der virkelig har noget at skamme sig over, er Nazi-fyren. Hverken han eller King har valgt deres hudfarve, men han har valgt sine holdninger, og de er ikke bare faldet for historiens dom, men er helt utrolige i et land, der var med til at bekæmpe Grimme Adolf.
George III's dronning, den overmåde populære Charlotte, ses her med et par af deres mange børn. Kan man se, at hun havde afrikanske rødder? Ja, det synes jeg faktisk, men selv om hun blev regnet for "grim" af samtiden, er hun da mindst lige så pæn som andre kongelige, man har set både før og efter. At hun er en af dronning Elizabeth II's formødre, ja, faktisk dronning Victorias farmor er en skæg tanke, men sådan forholder det sig altså.
Denne pæne, ældre og meget buttede dame uden skygge af negroide træk er dronning - og kejserinde - Victoria af England. Hendes bleghed er egentlig ret trist, for lidt farver ville have klædt hende.
Dronning Charlottes rolle i det engelske kongehus demonstrerer imidlertid en sandhed, der bør være eviggyldig for os: det er ikke farven, det kommer an på. Noget, den franske romanforfatter Alexandre Dumas ville kunne skrive under på, for han var også af det, man stadig kalder "blandet oprindelse, hvilket ikke forhindrede ham i at skrive klassiske værker som bl.a. "Greven af Monte Christo" og "De tre musketeer" ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar