Når man bliver til et lig + studieobjekt

Det virker både ulækkert og respektsløst med et sted som denne "Body Farm" i Tennessee, hvor man har afdøde personer liggende både ude og inde, men sagen har jo altså et videre perspektiv, fordi det er med til at træne politifolk og retsmedicinere. Når et lig bliver fundet, er det jo ikke altid til at se, hvor længe det har ligget, og det er vigtigt, hvis der f.eks. er mistanke om et mord. Hvis man skal gøre sig håb om at kunne afgøre den slags, så er man nødt til at uddanne sig, og det sker bl.a. på denne "Body Farm". Den har f.eks. spillet en stor rolle ved uddannelsen af FBI-folk. 

Body Farmens opgave er først og fremmest at samle data omkring forrådnelsen under forskellige omstændigheder: hvordan er vejret, hvilken alder havde afdøde, og hvordan døde han/hun formentlig? Noget, hvor der kan inddrages alt fra vejrtjenesten til botanik og dyrelivet. 

De fleste lig er doneret, nemlig af liget selv! Det er jo et meget samfundsbevidst valg, der nok vil falde mange svært, hvis de har ansvaret for et lig, der tilhører en person, der har stået dem nær. Jeg tager næsten for givet, at den slags forhold kan stikke en kæp i hjulet på processen, så donationen alligevel ikke finder sted, men det bør den selvfølgelig, hvis der er tale om et bevidst valg fra afdødes side. 

Der er forskellige oplysninger om, hvorvidt henrettede forbryderes lig ofte bliver overgivet til medicinstuderende og/eller body farme. Sådan set synes jeg, det vil være en glimrende løsning at sende liget til en af disse instanser, men jeg tror, det afhænger af familiens indstilling. (Det er rent gætteri, for jeg har ikke kunnet finde noget afgørende om skik og brug, men jeg tror, at i de fleste tilfælde, så har familien førsteret til liget ....)

Under de rette omstændigheder går forrådnelsen hurtigt. Jeg husker en dokumentarudsendelse, jeg så om en meget smuk, ung pige, der var blevet voldtaget og myrdet for derefter at blive fundet på en mark godt en uge efter, fordi hun lugtede så slemt, at nogen bemærkede hendes lig. Moderen, der havde betragtet sin datter, som en fremtidig stjerne, kom med denne uforglemmelige bemærkning: "Tænk, at min smukke model-datter blev fundet i fuld opløsning på en mark, fordi hun stank ...." Ja, se det er jo sandhedens øjeblik, og det er hårdt: i den fase af (efter-)livet bliver vi forvandlet til en ulækker masse, der stinker. Det skete bl.a. også for en verdensberømt skønhed som Marilyn Monroe, selv om hun ikke lå så længe endda, for hun har tydelige ligpletter. 

https://fac.utk.edu/