Glæden over andres glæde

Dette er utvivlsomt et glad marsvin: gumle-gumle-gnaske er et af disse dyrs yndlingsbeskæftigelser. Når man ser sådan et billede, så skal man være meget underligt skruet sammen for ikke umiddelbart at kunne fornemme det glade øjeblik, hvor den får sin persille-kvist. Det samme bør gælde vores oplevelse af andre dyr, der lever iblandt os. En hund med en bold er pr. definition en glad hund, som vi selv bør føle en umiddelbar  glæde ved at betragte og interagere med. Sådan et dyrs umiddelbare glæde bør ikke være en udfordring eller irritation for os, men en glæde, der formidles til os, bl.a. fordi vi også selv har evnen til at føle glæde.

Den boblende glæde, man ser hos andre - dyr eller mennesker - forplanter sig til én, hvis man er i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Desværre er der så dem, der ser et dyrs livsglæde som en udfordring, fordi de selv har det ad H.... til. De handler måske ved at lade deres egne problemer gå ud over den uskyldige medskabning, hvis glæde udstiller deres egen mangel på lykke og harmoni. Måske de i sin tid ikke kunne klare bøllerne i skolegården, men et dyr har de magt over, og det udnytter de, idet de samtidig lukker af over for den formidling af glæde, de kunne have oplevet ved at gøre noget godt for dyret. 

Får man det virkelig bedre af at mishandle et dyr sådan? Det tvivler jeg meget på, men mekanismen går åbenbart på at fratage et andet levende væsen den glæde, man selv ønsker, men hverken har eller er modtagelig for. En universalløsning findes ikke, og hverken logik eller straf lader til at bide på de ansvarlige. Derfor vil sådanne situationer opstå gang på gang, og udskyldige væsener som f.eks. dyr vil betale prisen for menneskers idioti og elendighed. Med til billedet er så vores viden om, at mange seriemordere starter som dyremishandlere, hvilket forøger vigtigheden af at sætte ind imod det på et tidligt stadium. Dette er nemlig ikke bare "drengestreger", men noget meget værre.